Under indtagelse af mad sker det, at man får noget i ”den gale hals”.

Det er typisk meget fast mad, som eksempelvis rugbrød, kød eller en stor mundfuld havregryn, der kan komme til at sidde fast.

Normalt vil man kunne klare dette med, at der hostes kraftigt et par gange, hvor ved maden løsnes. Start altid med at sig til personen “Kan du hoste?”

Det kan dog ske, at maden eller et fremmedlegemet kommer til at sidde i luftvejene, således at normal vejrtrækning hindres.

Symptomerne på at der er et fremmedlegeme i luftvejene vil typisk være, at personen ikke kan tale eller hoster. Der vises tegn på kvælning, som eksempelvis at tage sig til halsen, ligesom læber og ører bliver blåfarvede.

Ved voksne og børn over 1 år gives der først 5 slag mellem skulderbladene med en fladhånd. Hvis det er muligt skal slås lidt nedefra og op.

Hvis dette ikke hjælper, bliver man nødt til at bruge Heimlich-metoden.

Førstehjælperen stiller sig bag tilskadekomne og lægger en arm om livet. Hånden knyttes og placeres med tommelfingeren lige over navlen. Førstehjælperens anden hånd placeres over den første, og der gives et hårdt tryk indad og opad.

Dette gøres 5 gange, hvor efter der skiftevis gives 5 slag mod ryggen og 5 slag mod maven indtil fremmedlegemet kommer op.

Hvis personen bliver bevidstløs (falder livløs sammen) ringes der 1-1-2 og der gives nu hjertelungeredning, indtil fremmedlegemet kommer ud eller ambulance ankommer.

Ved spædbørn (under 1 år) lægges barnet på maven på førstehjælperens underarm, så hovedet støttes af førstehjælperens hånd.

Der gives 5 slag/klask i ryggen med flad hånd mellem skulderbladene. Hjælper dette ikke, vendes barnet rundt og der gives 5 brystkompressioner med 2 fingre (se foto) og derefter 5 klask i ryggen. dette bliver du ved med indtil det kommer ud.

Bliver barnet bevidstløs (bliver helt slap) ringes der straks 1-1-2 og der gives hjertelungeredning indtil fremmedlegemet kommer ud eller ambulance ankommer.

Det er med en voldsom kraft man påvirker kroppen, når vi prøver at få et fremmedlegeme op og ofte vil der være en øm ryg dagen efter.

Er der trykket på brystbenet - eller er Heimlich-metoden er brugt - skal den tilskadekomne altid tilses af en læge/vagtlæge. Så vi er sikre på at vi ikke har skabt en mindre blødning indenfor - især vigtig ved de mindre børn, da de ikke har et “sprog” endnu, der kan fortælle om det gør “ondt” eller er “øm” inden i.

Trykstedet ved Heimlich-metoden til børn over 1 år.

 

e-max.it: your social media marketing partner