Madam Riis - Blomster og Brugskunst - udvider nu med en blomsterautomat i Jernbanegade, så nu kan man købe en frisk buket blomster på en let, sikker og coronavenlig måde.

STØVRING: Hos Madam Riis i Støvring er der blevet opstillet en blomsterautomat uden for butikken i Jernbanegade. 

Kunder, der ikke har mulighed for at komme ind i butikken i åbningstiden, har således mulighed for at “trække” en blomst i automaten. En dejlig bekvem redning, hvis man har glemt en værtindegave el. lign. 

Indehaver Anette Riis fortæller, at der vil være daglig opfyldning af både buketter, dekorationer, evighedsbuketter og gavekurve - altså noget til enhver lejlighed. Der er let og hurtig “ekspedition” og betaling foregår med betalingskort eller mobilepay.

Udover at betjene kunderne uden for åbningstiden vil blomsterautomaten også “lette” trafikken i butikken på travle dage.

I disse corona-tider har kunderne samtidig mulighed for at købe skønne blomster uden at skulle ind i butikken, hvis de foretrækker det.

e-max.it: your social media marketing partner