Det dukker op hver eneste år, når det bliver lidt koldt og der samtidig er fugt i luften. Samtidig kan det findes rigtig mange steder i skoven.

Dette spændende naturmysterie giver hvert år anledning til henvendelser, for hvad er det, der sker med siden, at der på nogle træer og grene kan stå med nogle snehvide istråde på flere centimeter.

Det oftest benyttede navn for dette fænomen er Nisseskæg, men navne som Hår-is eller Engelhår-is bruges også.

Fænomenet har været kendt i mange år, og helt tilbage til 1918 blev Nisseskæg beskrevet af en tysk videnskabsmand.

Ud over at der skal være fugt i vejret, og at temperaturen skal være omkring frysepunktet, så er det vigtigt, at der i skoven findes døde grene.

Her skulle det især være bøgegrene, der er velegnede for nisseskæg, men også på andre løvtræer som eg og hassel og avnbøg finder man ofte Nisseskæg. Derimod finder man ikke Nisseskæg på nåletræer.

Hvordan opstår dette naturfænomen så og hvad er det egentlig?

Grundlæggende skal svampen med det latinske navn Exidiopsis effusa findes. På dansk er navnet dog så flot som Smuk Bævrehinde, og kan ses som blege hvide skorper på træet. Svampen er ellers hovedsageligt inde i træet.

Svampen nedbryder det døde træ, og herved dannes blandt andet kuldioxid, vand og garvestoffer. Kuldioxiden presser vandet ud af træets porer, og i stedet for at fryse normalt, så får nogle af restprodukterne fra træets nedbrydning vandet til at krystallisere. Herved dannes de lange tynde istråde, der er helt ned til 0,002 mm tykke.

Ved en temperatur omkring frysepunktet kan Nisseskæg være på grenen i længere tid, men forsvinder hurtigt, hvis det bliver tøvejr.

I en vinterskov, der kan være uden det store liv, er Nisseskæg altid sjov for især børn at finde - for tænk, det kunne jo være en nisse, som gemte sig inde i træet.

e-max.it: your social media marketing partner