STØVRING: Torsdag og fredag i sidste uge inviterede Globaltools til åbent hus i de nye lokaler på Porsborgparken i Støvring. 

Stefan Berg og hans medarbejdere stod klar til at byde de mange gæster velkommen. Globaltools flyttede fra Business Park nord til det nye byggeri på Porsborgparken tæt på motorvejen tilbage i juni måned. De ansatte ved Globaltools har derfor arbejdet hårdt for at komme på plads og blive klar til åbent hus. 

- I de nye lokaler har vi et showroom, der giver en fornemmelse af hygge og hjemlige omgivelser, med kaffe på kanden, dartskive i hjørnet og øl på køl. Sammen med en masse værktøj og maskiner bliver de fleste mænd som drenge igen, fortæller indehaver af Globaltools Stefan Berg. 

Dagene startede med morgenbrød til de morgenfriske og senere på dagen blev der serveret pølser fra grillen og andet godt. Begge dage  var spækket med gode tilbud på maskiner og værktøj, og medarbejderne stod klar til at vejlede kunderne samt lave nogle gode handler.

- Åbent hus-dagene var en succes med besøg af både kunder, leverandører og venner af huset. Hvis man ikke nåede forbi åbent hus kan man altid kigge ind forbi Porsborgparken, Støvring, eller gå ind på webshoppen, slutter Stefan Berg.

e-max.it: your social media marketing partner