Støvring var et populært bosted også for 2500 år siden. Det fortalte museumsinspektør Lars Egholm Nielsen fra Nordjyske Museer forleden til 28 fremmødte ved en fremvisning i Støvrings nye industriområde ved Nibevej vest for motorvejen.

Af John Jensen, lokaljournalist

I forbindelse med byggemodningen har Rebild Kommune bedt arkæologerne om at undersøge området ved den tidligere Bustedgård, der har lagt jord til det nye industriområde.

Forundersøgelserne, der begyndte for et år siden, viste spor efter 75 huse, og arkæologerne anbefalede, at godt og vel halvdelen af det nye industriområde blev udgravet til nærmere undersøgelse. De forventer, at arbejdet er færdigt 1. november, fortæller Lars Egholm Nielsen.

- Der er kommet flere huse til. Indtil nu har vi fundet cirka 10.000 stolpehuller og tegn på 100 huse i området, siger han og fortæller, at husene i området er fra tiden i overgangen mellem  yngre bronzealder og jernalder (800 f.kr. til 200 f.kr.).

Museumsinspektør Lars Egholm Nielsen viste rundt på de arkæologiske udgravninger i det område, der om kort tid bliver til Støvrings nye industriområde. Der skal udgraves i alt 16 hektar, inden arkæologerne forlader stedet til november, fortalte Lars Egholm Nielsen.

En lille landsby

- Her har ligget en lille landsby med to-tre gårde. Fire til seks huse, som i de cirka 600 år, landsbyen har været her, er blevet flyttet rundt til forskellige placeringer i det, der i dag er Bustedgård-området, siger Lars Egholm Nielsen.

Husene holdt typisk 20-30 år, hvorefter man byggede nye huse på en anden placering i området. 

Museumsinspektøren viser et kort frem, der viser, at Nordjyske Museers undersøgelser gennem de seneste 20-25 år har vist, at landsbyen blot har været en blandt mange i Støvring-området på den tid.

- Der har været så mange bosættelser her, at der formentlig har været en høvding eller lignende, der har anvist pladser til dem, der ønskede at slå sig ned i området. Det har været et attraktivt område, formentlig på grund af jordens kvalitet og nem adgang til vand, lyder det fra Lars Egholm Nielsen.

Maria og Frederik Hjortnæs fra Suldrup havde taget sønnen Christian med til den arkæologiske rundvisning, hvor han charmerede de fleste.

Tilflyttere

Et af husene i den nye udgravning skiller sig ud fra det sædvanlige i Nordjylland ved at have en indhegning, viser udgravningen. Det er sjældent set i landsdelen, men har været mere almindeligt længere nede i Jylland, fortæller arkæologen.

- Så det ser ud til, der også dengang var søgning mod Støvring, siger han.

Det fremkalder smil hos de lokale, der er med til rundvisningen, for det kan de godt forstå. 

- Vi er her mest af nysgerrighed, fortæller Frits og Annelise Christensen, der løbende har fulgt arbejdet på markerne ved Budstedgård.

Annelise Christensen har boet hele sit liv på slægtsgården bag DLG i Sørup, og parret har fulgt med i arkæologiske udgravninger overalt i Støvring-området gennem mange år, fortæller Frits Christensen.

- Det er jo altid spændende at følge med i, hvad de finder ud af om vores egns historie, siger han.

Frits og Annelise Christensen fra Sørup har længe interesseret for de arkæologiske udgravninger i Støvring-området, og nysgerrigheden bliver jo ikke mindre af, at det denne gang næsten er i deres baghave.

Seks erhvervsgrunde

Den nye udstykning kommer til at indeholde seks erhvervsgrunde, hvoraf den ene allerede er solgt til Ambercon, som planlægger en ny produktionsafdeling på stedet.

Rundvisningen på markerne ved Budstedgård var arrangeret af Historisk Selskab for Himmerland og Kjær Herred, og det var netop et opslag fra selskabet på Facebook, der vakte Maria Hjortnæs’ nysgerrighed. Hun og ægtefællen Frederik havde taget sønnen Christian med til rundvisningen for at se, hvad der sker i udgravningen.

- Jeg har hørt om undersøgelserne på mit arbejde, og vi er sådan nogen, der tager på museer på vores ferier, så det var jo helt oplagt, smiler hun.

Det er tilladt at ”kigge med fingrene”, sagde Lars Egholm Nielsen, da han viste nogle at de potteskår, der er fundet ved udgravningsarbejdet.

Fakta

Arkæologiske forundersøgelser bliver lavet for på forhånd at sikre, der ikke opstår overraskelser ved et anlægsarbejde i form af fortidsminder, der skal udgraves.

Det er bygherren, der skal betale forundersøgelsen og eventuelle udgravninger, fordi anlægsarbejder vil skade vores fælles kulturarv i undergrunden.

Til gengæld er de arkæologiske undersøgelser en sikkerhed for, at bygherren får forudsigelige udgifter i forbindelse med anlægsarbejdet. Hvis en udgravning viser særlige fund, vil ekstraudgifterne som regel blive dækket af staten.

Potteskårenes stil og udseende fortæller arkæologerne blandet andet om, hvor gamle de er.