Hærvejen har fra bronzealderen til begyndelsen af moderne tid udgjort Jyllands hovedfærdselsåre for handlende, pilgrimme og godtfolk. Takket være et samarbejde mellem 15 kommuner og ikke mindst Nordea Fonden skabes der nu en sammenhængende natur-, kultur- og turismeindsats, som skal få flere, også fra udlandet, ud på den ikoniske rute.

 

Danmarks længste samarbejde

Hærvejens vandre- og cykelrute byder på over 1000 sammenhængende kilometer fra nord til syd på en unik kultur- og natur-
oplevelse. På cykel er ruten godt 450 kilometer, og til fods strækker ruten sig over mere end 600 kilometer. Samlet set med mere end 140 km på Naturstyrelsens arealer.

Derfor er 15 kommuner – Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle, Haderslev, Aabenraa og Vejen – gået sammen om projektet i et fælles sekretariat, der, sammen med de enkelte kommuner og deres turistorganisationer, skal udfylde visionen om at gøre den historiske vejforbindelse til en ikonisk vandre- og cykelrute med lokal værdi og international tiltrækningskraft. 

Og det arbejder man på fuldt tryk med i Rebild Kommune og på RebildPorten, fordi projektet med Hærvejens cykel- og vandrerute ligger lige til både højrebenet og pedalerne i hele outdoorkonceptet i turismeindsatsen. 

Skiltning af ruteforløbene er en vigtig del.

Hærvejen til fods

- Vandreruten kommer ind i Rebild kommune nede ved Højris Mølle og Skivum Krat, hvorfra den går forbi Øster Hornum, over Frendrup Nihøje og videre til Godthåb, hvor den fortsætter ind i Aalborg kommune, fortæller udviklingskonsulent Sara Tornøe fra kommunens Center Sundhed, Kultur og Fritid, der sammen med projektleder Mette Kann-Christensen fra Center Natur og Miljø, har ansvaret for den kommunale indsats i projektet.  

- Og den har allerede skabt masser af lokal opbakning og initiativer. Ikke mindst i Øster Hornum hvor der, i et nært samarbejde med det allerede meget velfungerende Friluftscenter Katbakken, er et stort engagement og mange frivillige, som arbejder på at skabe faciliteter for de mange vandrere, der kommer ud på Hærvejens vandrerute. Konkret arbejder man på at skabe både overnatningsmuligheder og køkkenfaciliteter, og dermed gøre netop Øster Hornum til at såkaldt start/stop-sted på ruten, fortsætter Sara Tornøe, der supplerer med, at det samme gør sig også gældende nede ved Nysum, hvor Nysum Fritidspark er i spil med såvel shelterplads, bålhytte og mulighed for lokale oplevelser i form af allerede anlagte stimuligheder. 

På den måde bruges det overordnede initiativ med Hærvejen som løftestang for lokal udvikling af fællesskaber, aktiviteter og erhverv, og det skaber en positiv spiral af offentlige og private investeringer, der, sammen med lokale kompetencer og viden om hvad besøgende efterspørger, skaber udvikling af både eksisterende og nye oplevelsesprodukter i Rebild Kommune. 

Stort engagement da cykelruten blev sat til debat af RebildPorten.

Hærvejen på cykel

Cykelruten dukker op nede ved Arden, hvor den i Mariagerfjord kommune kommer forbi det nye aktivitetscenter ved Sortemosehus, og derfra går den op gennem vidunderlige Rold Skov og lige forbi RebildPorten, fortæller destinationsudvikler Allan Brix Nielsen begejstret. 

På RebildPorten har man stor erfaring med netop cykelruter og markedsføring af turismeoplevelser på to hjul, og derfor har Allan Brix Nielsen ansvaret for den kommunikative del af det omfattende projekt i Rebild Kommune. 

- Rebildporten er et oplagt sted som start/stop-sted på netop cykelruten, fordi vi har de nødvendige faciliteter som overnatningsmuligheder, toiletter, vand og indkøbsmuligheder lige omkring os, og dermed allerede nu opfylder kriterierne for at være et sted, hvor man kan starte eller afslutte de mange oplevelser, der venter på Hærvejen, fastslår Allan Brix Nielsen. 

Fra Rebildporten går ruten ned gennem Rebild Bakker og videre nordpå forbi Ravnkilde langs Gravlev Ådal op til Gammel Skørping, hvor den, i et landskab fuld af kulturminder og seværdigheder, krydser Lindenborg Å og fortsætter videre ind i Aalborg kommune.

Perlerne

Et godt eksempel på Hærvejsprojektets betydning for lokal udvikling er begrebet Hærvejens Perler, som kobles på selve hovedruterne til fods eller på cykel. 

- Her i Rebild kommune er det for eksempel den certificerede vandrerute i Rebild Bakker og den kommende rute omkring REGAN VEST og Rebildcentret og Gravlev Ådal, som kommer i spil for netop at skabe ekstra oplevelser og lokale muligheder for turismeudvikling og de lokale aktører, der findes i området, som Hærvejen gennemløber, supplerer Allan Brix Nielsen, der også har en cykelperle på tegnebrættet i form af en lokal cykelrute på 25-30 kilometer lokale oplevelser i Rebild Kommune. 

Sidstnævnte gør i realiteten RebildPorten til first mover, på netop at skabe en såkaldt Hærvejsperle på cykel som fører forbi op imod 45 lokale oplevelsessteder og turismeaktører.  

I samme forbindelse skal også det nære samarbejde med Naturstyrelsen, der administrerer statens del af Rold Skov, fremhæves. Naturstyrelsen lægger allerede arealer til store dele af ruteforløbene, og herfra arbejdes der positivt med på projektet med planer om yderligere shelters og faciliteter i skoven. 

- Hele projektet er bundet op på både lokalt engagement og kommunale kræfter og koordinering. Både fra Naturstyrelsen, men også fra de mange private lodsejere som lægger stier og rutforløb til Hærvejsprojektet, har vi mødt stor velvilje og interesse i at skabe de bedst mulige ruteforløb. Det gælder jo om at få Hærvejsruten forbi alle de smukke steder for at skabe mest mulig variation og naturoplevelser, men også med fokus på underlag, sikkerhed ved vejkrydsninger og at føre ruten forbi de start/stop-steder, hvor de nødvendige faciliteter findes, fastslår udviklingskonsulent Sara Tornøe.

Allan Brix Nielsen og Sara Tornøe har hænderne fulde af gode Hærvejsprojekter.

Store forventninger

Rebild Kommune har afsat midler på både 2024 og 2025-budgettet, som sammen med Nordea Fondens tilskud på et trecifret millionbeløb, skal skabe grundlaget for at gøre Hærvejsprojektet til både et nationalt og et lokalt udviklingsprojekt. Hertil kommer forpligtelsen til at arbejde målrettet hen mod milepæle som eksempelvis kvalitetsrapporter, som projektet blandt andet også indeholder. Den lokale finansiering suppleres med muligheden for, at lokale grupper og aktører også kan søge midler hos lokale fonde og støttemuligheder, til at iværksætte netop deres del af det samlede Hærvejsprodukt.  

- Det lokale potentiale er stort, hvilket vi så for ganske få uger siden, hvor vi inviterede mere end 30 lokale turistvirksomheder og aktører til et planlægningsmøde, der skulle sætte fokus på forløbet af cykelruten. Det er vigtigt at understrege, at der ikke bare er tale om en rute fra A til B, men en oplevelsesrute der sætter fokus på netop natur- og kulturoplevelser, og ikke mindst lokal turismeomsætning og profilering af de muligheder, som gæsterne på Hærvejsruten efterspørger, fastslår Allan Brix Nielsen.

Et eksempel herpå er Heidis Blomsterhave i Torndal, hvor indehaveren Heidi Oosterhof planlægger faciliteter specifikt for vandrere og cyklister. Mødet med vandrere i sin blomsterhave har inspireret til overvejelser som madpakkehus og vaskefaciliteter. 

- Der er ingen tvivl om, at netop Hærvejsprojektet lægger et stærkt lag ovenpå alle de muligheder, som vi allerede i dag i stor stil markedsfører og profilerer Rebild Kommune på, når det gælder tiltrækning af turister og destinationsudvikling. Hærvejsprojektet vil være med til at brede vort store udbud endnu mere ud og skabe et nationalt potentiale i vores kommune, lyder det afslutningsvis fra destinationsudvikler Allan Brix Nielsen fra RebildPorten.

- Hertil kommer det lokale engagement og de mange nye samarbejder, som er inspireret af projektet. Vi har ikke kunnet iværksætte alle de initiativer, som er knyttet til Hærvejsprojektet, hvis ikke den lokale opbakning og engagement var til stede, og det glæder mig virkeligt, supplerer udviklingskonsulent Sara Tornøe fra Rebild Kommune. / HM

 

FAKTA

Hærvejen har haft mange navne, som eksempelvis Oksevejen, Sakservejen, Gammel Viborgvej, Studevejen, Adelsvejen og Pilgrimsvejen. Alle er vejnavne der især kom frem i 1600- og 1700-tallet. Men da historikeren Hugo Mathiasen skrev bogen ”Hærvejen” i 1930, kom navnet på den gamle vej – Hærvejen – til ære og værdighed igen. Navnet har han formentlig hentet fra gamle kort fra 1600-tallet, hvor den slesvigske del af vejen blev kaldt Heerweeg.

Hærvejen kan føres mere end 4.000 år tilbage gennem arkæologiske udgravninger langs med vejen i form af gravhøje og bebyggelser, mens skriftlige kilder om Hærvejen først dukker op i Middelalderen.

Hærvejen består oprindeligt af flere ruter, der har fulgt vandskellet langs med den jyske højderyg. Altså der hvor der var tørt for vandløb, der flød mod hhv. vest eller øst. 

Med skibsfartens fremskridt fik Hærvejen efterhånden konkurrence som transportvej til og fra de små havne, der dukkede op ved de østjyske fjorde, og da jernbanen kom op gennem Jylland i midten af 1800-tallet, forsvandt grundlaget for at benytte Hærvejen som handelsrute fuldstændigt.

e-max.it: your social media marketing partner