Forside
Lokalt Se flere artikler
Glæden og fællesskabet overstrålede regnvejret
Årets grundlovsfest i Terndrup blev en våd affære, men et fint fremmøde og en flot indsats fra de deltagende skoleelever fra Kilden var med til at gøre dagen til en fest.
Grundlovsfest i Støvring: Demokratiet er under pres
Af lokaljournalist Lisette Hansen
Marie Bjerre (V) betonede åndelig oprustning og europæisk sammenhold i sin tale grundlovsdag akkompagneret af kagebord og livemusik i sognegården.
STØVRING: Menighedsrådene i Støvring, Sørup og Gravlev havde stablet en fortrinlig fejring af grundlovsdag på benene. Truende mørke skyer, der senere endte i en mindre lokal syndflod, havde presset arrangementet indendørs, men foredragssalen var fuld, der var vilde blomster på bordene og et overdådigt kagebord fra FGU. Foruden de fædrelandskærlige fællessange fyldte stemningsfuld livemusik fra kirkemusiker Freja Würtz med band lokalet.
Alvoren spøger i kulisserne
Apropos mørke skyer, så mærkede man i diverse politikeres taler på junidagen skyggen fra den storpolitiske krisesituation. Det gjorde sig også gældende hos Marie Bjerre (V), som var inviteret til at holde grundlovstalen i Støvring (foruden en række andre steder).
Europaministeren opridsede den nye storpolitiske situation i Vesten og talte for vigtigheden af et europæisk sammenhold på tværs. Trods forskelle i sprog, kulturer og religioner, så er vi ifølge Marie Bjerre forbundet af en fælles europæisk historie og demokratiske værdier.
Europæisk frihed vs. amerikansk
Hun betonede forskellen i den individuelle og liberalistiske frihedsideal i USA og den europæiske frihed, hvor fællesskab og frihed er hinandens forudsætninger: om ansvarsfølelse, godt naboskab og om foreningsliv. Hvordan vores alliance med storebror USA er i krise, eftersom amerikanerne vælger at sympatisere med udemokratiske stormagter som Rusland og Det Hvide Hus aktivt undergraver pressefriheden.
Demokratiet er udfordret i USA, og selvom det er let at beskylde Donald Trump for hele miseren, så er han kun ”midlertidig, mens skreddet er permanent”, lød det fra Marie Bjerre. Hun pegede også hvordan det antidemokratiske skred mærkes selv i Europa: i den politiske situation i Ungarn og ved den nyvalgte regering i Polen (som bl.a. er imod abort og LGBTQ+ rettigheder, red.).
Oprustning af den ene og anden slags
Vores Europaminister fokuserede på sit specialområde og hvad der kunne nås på femten minutter. Emner som militær oprustning, klima, folkedrabet i Gaza og dansk militærstøtte til Israel eller forslag til hvad man som almindelig dansker og EU-borger kan gøre (udover at fortælle at hun selv undlader at købe amerikanske mærkevarer), var ikke på programmet.
Overalt i landet har politikere talt om et demokrati i fare og derfor en nødvendig oprustning - både militært og åndeligt. Lad os håbe, at der kommer en større tydelighed omkring sidstnævnte, så vi også ved, hvad det er for værdier og hvilke fællesskaber, vi skal forsvare.
Støvring, Sørup og Gravlev menighedsråd og ansatte tilbyder i hvert fald en lang række tankevækkende og inspirerende arrangementer: senest nyt er caféaftener sidste torsdag i hver måned begyndende i efteråret.
Horsens fører suverænt
Horsens troppede talstærkt op i Askildrup søndag eftermiddag og øgede sin føring i Rebild Øst Dysten.
Hvordan vil vi klare os uden strøm og netforbindelse?
Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen var med, da Business Rebild forleden havde kaldt til møde om de sikkerhedsudfordringer, virksomheder står over for over i en verden med helt nye trusler
Af John Jensen, lokaljournalist
Hvordan sikrer man sig, at man, uden kontanter, kan betale bageren for rundstykker ved et større strøm- eller datanedbrud? Hvordan er din virksomhed sikret i en krisesituation?
Disse og mange andre spørgsmål blev præsenteret, da Business Rebild holdt dialogmøde om samfundssikkerhed og beredskab. Formålet var at inspirere virksomheder til at forberede sig på forskellige hændelser, der kan true deres produktion og leverancer.
Der kom fokus på emnet for nylig i forbindelse med det store strømnedbrud i Spanien og Portugal, der understregede behovet for at give det lokale beredskab opmærksomhed, lød det fra borgmester Jesper Greth, da han bød velkommen.
Borgmester Jesper Greth bød velkommen og opfordrede alle virksomheder til at have robuste, gennemtestede beredskabsplaner. Foto: Rebild Kommune
– Selvom vi ikke kan forudse alle kriser, så kan og skal vi alle forberede os bedst muligt. Det handler om at sikre, at vores virksomheder har robuste beredskabsplaner og er klar til at handle hurtigt og effektivt, hvis noget uventet sker, sagde han.
Fælles ansvar
Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen, opfordrede til samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder:
- Sikkerhed er et fælles ansvar. Den nylige strømafbrydelse i Sydeuropa viser, hvor sårbare vores moderne, digitaliserede samfund er over for tekniske fejl og uforudsete hændelser. Det er afgørende, at vi arbejder sammen for at styrke vores beredskab og sikre, at både offentlige og private aktører er forberedte, sagde han.
Flere end 60 virksomheder var mødt op, da Business Rebild havde inviteret virksomheder fra Rebild Kommune til Business Breakfast om samfundssikkerhed og beredskab.
Ministeren fremhævede Virksomhedsberedskabet som et eksempel på, hvordan private virksomheder kan supplere hinanden i krisesituationer.
I Aarhus arbejder man for eksempel med at lave aftaler med virksomheder, der kan stille nødgeneratorer til rådighed for plejehjem, hvis vi får et strømnedbrud, lød det fra ministeren.
- For kapaciteten er derude i virksomhederne. Vi skal bare sikre, at der er klare aftaler for samarbejdet, så myndighederne på forhånd ved, hvem de kan kontakte, sagde Torsten Schack Pedersen.
Panelet i den efterfølgende debat bestod af minister Torsten Schack Pedersen, beredskabsdirektør Diana Sørensen og direktør i Dania Electric, Jens Kanne Hørby. Foto: Rebild Kommune
Øvelser er vigtige
Direktøren for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, opfordrede til, at den enkelte virksomhed gør sig helt klart, hvordan man vil takle forskellige nødsituationer.
- Virksomheden skal have et overblik over, hvilke funktioner der bare skal virke under et nedbrud, og hvad der kan vente, sagde hun.
Beredskabsdirektøren opfordrede virksomhederne til at teste deres beredskab jævnligt. Det er ikke nok at have en plan – man skal også være sikker på, at den virker i praksis.
- Har du for eksempel taget højde for, at det kan tage lang tid at starte systemerne igen efter et strømnedbrud? lød det fra Diana Sørensen.
Key Account Manager Martin Møller fra it-virksomheden inu:it var med på mødet både for at få inspiration og for at få kontakt med potentielle kunder.
God inspiration
Martin Møller fra virksomheden inu:it føler sig på sikker grund i forhold til beredskabsplaner. Som it-virksomhed, der arbejder med sikkerhed, er det centralt at have styr på den slags, fortæller han.
- Vi har mange kunder, der er afhængige af, at vores systemer fungerer, så vi er sikret med redundans (reservekapacitet, der kan træde til ved nedbrud, -red.), og vi har flere datacentre rundt omkring, sagde han til Folkebladet efter mødet.
Totalrådgiver ved Spar Nord Bank, Anders Sørensen, var glad for at blive opdateret i forhold til sikkerhed og beredskab.
Totalrådgiver Anders Sørensen fra Spar Nord Bank er glad for inspirationen ved Business Rebild-mødet.
- Alle vores kunder er jo berørt af det her, så det er godt at høre, hvad der rører sig. Det har jo både betydning for vores egne systemer og vores kunder. Så det er rigtig godt, lød det fra erhvervsrådgiveren.
Sport Se flere artikler
Håndbold: Nibe holdt endnu en gang Støvring fra fadet
Jyllandsserien, kvinder: Støvring Håndbold-Nibe HK: 20-23 (13-11)
Lokal-Debat Se flere artikler
Mangel på respekt?
Har hundeejere og hundeluftere ingen respekt over for sine medborgere?