På vegne af »Forældregruppen Bevar Bælum Skole«, skriver Rasmus Thybo Jensen dette læserbrev:

BÆLUM: »Vi skal holde fast i diversiteten mellem byer og lokalsamfund, og vi skal sikre at udviklingen af hvert område tager udgangspunkt i lokale kvaliteter. […] De mindre byer har andre potentialer at byde på, som skal understøttes i deres udvikling. Borgerne er drivkraften for udviklingen af byerne og landsbysamfundene. De er engagerede og interesserer sig for udviklingen af deres nærområde. Ildsjælene og de aktive borgere skaber de gode rammer for fællesskaber og udvikling, og skal vi lykkes med at skabe udvikling i hele kommunen, skal vi gøre det sammen.«

Sådan lyder ordene i Rebild Kommunes »Planstrategi 2023 - Bæredygtig vækst og udvikling«. Vi er enige. De små byer har et enormt potentiale som bosteder for mennesker, der gerne vil give deres børn en tryg og stabil opvækst tæt på naturen. Men forudsætningen for at udnytte potentialet er bevarelsen af de små landsbyskoler. 

Små og store skoler løfter i flok – når de er mange nok

Udgangspunktet i analyse-rapporten af 30. marts 2023 er, udover kommunens almene økonomiske trængsler, den stigende vækst i udgifter til specialområdet. Rapporten henviser til Svendborg Kommunes mantra »Færre skal segregeres - flere skal hjælpes« som udtryk for både social og økonomisk ansvarlighed. Det antages at en øget forebyggelsesindsats i forhold til børn i dagtilbud og skoler er vejen frem. Her udgør de små skole en kæmpe ressource. Der er så vidt vi ved intet forskningsmæssigt belæg for at antage at små skoler skulle have en negativ effekt på elevernes trivsel. Tværtimod er der grund til at tro at mindre skoler kan have en positiv effekt på både trivsel og læring, bl.a. fordi de små skoler samler børn fra et mindre lokalsamfund og giver grobund for stærke børnefællesskaber. I analysen bekræftes de små skolers forebyggelsespotentiale. Analysen fremhæver det som »bemærkelsesværdigt« at på de store skoler har kun 26% af forældre med et barn der har haft behov for særlig støtte oplevet at få tidlig råd og vejledning imod 67% på de små skoler.

Det er svært at lave prognoser – især om fremtiden

På debatmødet i Bælum d. 16. april kunne de 268 fremmødte borgere høre borgmester Jesper Greth henvise til demografiske prognoser som argument for »strukturelle ændringer«. Hvad siger kommunens prognoser da? Kigger vi på Bælum Skole vil der if. kommunens seneste tal ske en vækst i antal elever på 33% over de næste 10 år. Den prognose tror vi ikke på. Den tager ikke højde for »ildsjælene og de aktive borgere« som »skaber de gode rammer for fællesskaber og udvikling«. Betingelserne for større vækst er til stede: Kort køreafstand til det nye supersygehus, stor natur, et rigt foreningsliv, et stort nyt butikshus. Alt det storbyens nybagte forældre higer efter! Men for at de vil kigge vores vej kræver det en skole.

Skal vi lykkes med at fortsætte den positive udvikling »skal vi gøre det sammen« med jer politikere. Når I inden længe, som de modige kollegaer i Aalborg, forhåbentlig har besluttet at satse på de små skoler, skal det være en del af en langsigtet strategi. Hvis skoleluknings-raslen bliver en tilbagevendende begivenhed vil det ikke kun skræmme potentielle tilflyttere væk, men også underminere skolernes fastholdelse og rekruttering af gode lærere. Ved at holde liv i muligheden for skolelukning kan I gøre prognoserne til selvopfyldende profetier og langsomt tage livet af de små samfund. Hvis I derimod vil gøre som Jesper Greth formulerer det i Planstrategi 2023, nemlig »frem for alt understøtte det gode hverdagsliv i alle vores lokalsamfund« og »værne om og prioritere de ressourcer og værdier vi har«, så skal I give os arbejdsro fra og med d. 11. september.