- Fredag, 12. november 2021
Af Sidsel Brøndberg Simonsen og Allan Busk, Den Sociale Fællesliste Rebild.
I en tid hvor det er svært at rekruttere fagligt uddannet personale, der fyrer vi. Opgørelser fra FOA viser, at der er store forskelle i landets kommuner, men i Rebild Kommune blev der i perioden år 2017 – 2020 delt flest fyresedler ud, hvor hele 19 procent blev afskediget i Social- og sundhedssektoren. Syge medarbejdere belaster den pågældende arbejdsplads både fagligt og økonomisk. Vikarer for de syge medarbejdere koster på flere områder - både på det relationelle plan, altså i forhold til den borgernære velfærd, men vikarer er også en økonomisk byrde for den enkelte arbejdsplads. Formår arbejdspladsen ikke at fastholde medarbejderen sker der som oftest en fyring eller der indgås en gensidig fratrædelsesaftale. Det er også en økonomisk byrde. Men det er ikke kun økonomien der bør være tungen på vægtskålen i argumentationen i forhold til det dårlige arbejdsmiljø, for det vigtigste af alt, er det menneskelige aspekt og vores håndtering af vores medarbejdere.
Hos Den Sociale Fællesliste har vi konkret kendskab til 10 kommunale arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er bekymrende, og det er ikke blot relateret til bestemte arbejdsområder som eksempelvis skoleområdet, ældreområdet eller andre områder. Derudover ser vi en tendens til, at de medarbejdere som vælger at italesætte de konkrete problemer ikke længere ansat. Det vidner om, at der bør ske en kulturændring, men det kræver at vi tør se hinanden i øjnene, tale om det svære og være åbne omkring processerne.
I år 2019 var sygefraværet i Rebild Kommune på 4,75 procent mod 4,38 procent i år 2018. Landsgennemsnittet var i år 2019 på 4,30 procent og 4,28 procent i år 2018. Ser vi derimod på udviklingen af sygefraværet i Rebild i perioden år 2015 – 2019, så svarer forskellen på sygefraværet i år 2015 og år 2019 til ca. 20.000 timer pr. år, som kerneopgaven har måttet undvære. Vi har allerede fastslået, at vi i Rebild Kommune fyrer personale – men kigger vi ned i tallene, og ser på den Personalepolitiske Redegørelse fra år 2020, så ser vi en markant stigning i afskedigelser. I år 2018 var der 74 afskedigelser, og i år 2019 var der 149 afskedigelser. Det er 75 flere end året før. Men hvad skyldes dette? Det er ikke sådan lige til at få en forklaring på, og det fremgår ikke af den Personalepolitiske Redegørelse hvad grundene kunne være. Da der her er tale om personalesager, så kan det være udfordrende med total åbenhed, men dog må der i stigningen netop hos Politikerne være et incitament til at finde ud af, hvad de bagvedliggende grunde må være – og netop det ønsker vi større fokus på. I Rebild Kommune indgår man forholdsvis ofte gensidige fratrædelsesaftaler, hvori arbejdstager og arbejdsgiver forhandler sig frem til en aftale. Der findes ikke statisk på hvor mange fratrædelsesaftaler der indgås, og det kan betyde at de bagvedliggende problematikker samt mængden af aftaler, aldrig ser dagens lys. Det ønsker vi at der laves om på.
I Rebild Kommune iværksatte man i år 2019 et projekt vedr. Samskabelse, målsætningen var at ”sætte ny standard for inddragelse”, ved i højere grad at inddrage og involvere borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere. Samskabelsesmodellen er dog varm luft så længe der er et betændt arbejdsmiljø, som der netop er i Rebild Kommune.
Sundhedsområdet i Rebild Kommune bløder, og pengene fosser ud af kassen. Det er ikke en hemmelighed for nogen. Men på trods heraf har vi i valgkampen set og hørt, at der skal være fokus på faglighed, opkvalificering mv. på sundhedsområdet. Dog kan der læses ud fra ”Supplerende notat til økonomiopfølgning til Sundhedsudvalget 02. november 2021”, at man udsætter kompetenceudvikling for resten af 2021. Her er der eksempelvis tale om; demensundervisning, undervisning i Det gode måltid, personalemøder, kursus i medicinadministration mv. Baggrunden herfor er et massivt pres på bemandingsressourcerne og på økonomien. Selvfølgelig er det vigtigt, at man søger at mindske et økonomisk merforbrug, men vi mener, at dette merforbrug ville have været væsentligt mindre, hvis man i Sundhedsudvalget havde formået at iværksætte initiativer og italesætte problemet omkring det dårlige arbejdsmiljø allerede da man fik kendskab til det. Denne udsættelse af kompetenceudvikling rammer netop personalet og arbejdsmiljøet.
Det bør vi sætte fokus på, for vi kan ikke byde vores medarbejdere, at de skal arbejde i et miljø hvor de frygter en fyring, hvis de stikker næsen for langt frem. Vi kan ikke være det bekendt overfor vores medarbejders pårørende, for det er enormt nedslidende at være pårørende til en som rammes af stress, mobning, fyring eller andet grundet arbejdet. Derudover er det dybt økonomisk uansvarligt.
Det er tankevækkende, at så mange af byrådets politikere er bekendt med de massive arbejdsmiljø-problemer, men på trods heraf virker det til, at man i stedet for at undersøge de bagvedliggende grunde og komme til bunds i problematikkerne, så fejer man det hellere under gulvtæppet. Men den bunke under gulvtæppet må snart være så stor, at det ikke længere er muligt at fornægte problemet. Opgaven vedrørende forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, er ikke en opgave vi løser over natten, det kræver engagement og det kræver at vi understøtter udviklingen af en kultur, som er er den diametrale modsætning af hvad vi har i dag. Det vil vi i Den Sociale Fællesliste arbejde meget hårdt for i den kommende byrådsperiode.