Kommentar til referat fra møde i Børne- og Familieudvalget d. 6. september 2023.

Af Signe & Allan Dalum Hesselholt, Rådyret 34, Støvring

Sådan lyder indledningen til de berømte og berygtede taler fra Tæskeholdets fredagsunderholdning i slut 90’erne. Men i Rebild Kommune er frasen ikke blevet forældet på de 25 år, der er gået. 

Vi står således endnu en gang i en situation, hvor kommunens ledelse har formået at lade sig overhale af Støvrings udvikling. For præcis to år siden havde kommunens kloge folk fundet et regneark, hvor der kunne flyttes et par børn fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen. Der blev således lagt op til, at den sydlige del af Rådyret skulle flytte skoledistrikt med under 6 måneders varsel. Dengang som nu uden at der tages hensyn til de sociale relationer som vores børn har opbygget gennem leg med kammerater i børnehave, i fritiden mm. Nu har man endnu en gang kastet blikket på bl.a. Rådyret, og nu ser det endog ud til, at der ikke engang vil være søskendegaranti! Så vi kan ende med at have søskende, der skal på hver deres skole for at det politiske regneark går op – det virker ganske enkelt ikke gennemtænkt.  

Og hvordan skal vi forældre forklare de yngre søskende, at de ikke kan komme på samme skole som deres søskende? For hvordan skal vi fortælle vores børn, at den skole hvor storebror/søster går og alle kammeraterne fra børnehaven skal starte, og hvor de mindre søskende har dannet en vis tilknytning, når de har deltaget i arrangementer på skolen, alligevel ikke er den skole, vi er tilknyttet? De sociale relationer som vores børn har opbygget gennem 3 år i børnehaven og som skal være medvirkende til at give en mere tryg overgang til skolestarten skal nu muligvis nulstilles, fordi Rebild Kommune ikke formår at planlægge. Hvorfor skal børnefamilier i kommunen straffes for ledelsens inkompetence? 

Og så er det endda en midlertidig løsning – eller er det? For hvornår tager den politisk valgte ledelse deres ansvar alvorligt og får infrastrukturen op på linje med den vækst, der har været, primært drevet af tilflytning til Støvring? Som tilflytter til kommunen har man efterfølgende kunnet høre på ”de lokale”, at kommunen bestemt ikke er kendt for at ride samme dag, som der sadles – et godt eksempel er projektet omkring Ny Nibevej, der indtil videre har været ca. 20 år undervejs… Eller en opgradering af Jernbanegade… Og blot i de fem år vi nu har boet i kommunen, kan vi konstatere, at der konstant har været et efterslæb på infrastrukturen.  

Der har således været ”midlertidige” daginstitutioner i pavilloner i flere år, fordi der hver gang en ny daginstitution stod færdig var behov for endnu en – også selvom størrelserne er vokset for hver gang. Og nu står man så to år efter der sidst blev drøftet elevtal og mangel på plads på byens skoler fortsat uden en konkret plan for, hvad der skal ske! 

Hvordan skal vi som forældre og borgere have tillid til, at kommunens ledelse kan sikre at den ”midlertidige” ændring af skoledistrikter frem til 2026 ikke bliver permanent, fordi der ikke er økonomi til at etablere den nødvendige skolekapacitet i Støvring? Og hvor skal en ny skole placeres? Da kommunen havde en centralt beliggende grund i Støvring, valgte man at sælge den (og hvor er de penge i øvrigt blevet af?) i stedet for at gribe muligheden og placere skolen i midtbyen, på en grund man allerede ejede og derfor ikke skulle ekspropriere til formålet.  

Det er desuden urealistisk at have en ny 3-sporet skole klar til 2026, når der både skal laves lokalplan, udbud til rådgiver/entreprenør, projekteres og bygges. En skole af denne størrelse må således forventes at tage min. 3 år fra udbudsdato til indflytning (medmindre man blot vælger laveste pris og er ligeglad med udseende, indretning, materialer og efterfølgende drift mm.)! Man er således på vej til at tisse i bukserne for at holde sig varm – for den foreslåede løsning er ikke en løsning, men et plaster på et kødsår! 

Og så er der i de oplistede tal for indskrivninger ikke taget højde for den udbygning, der fortsat sker i Støvring, herunder  

For to år siden var debatten også gående på, hvor de sikre skoleveje i Støvring var. Hvordan der kunne sikres cykelstier, så vores børn sikkert kunne færdes mellem skole, fritidsaktiviteter og hjemmet. Indtil videre er det blevet til 2-1 vej på Kærvej og et nyetableret fodgængerfelt i forlængelse heraf. Rigtig fint – men hvad så når vores børn pludselig skal på tværs af hele byen i stedet! Hvor meget trafik kan byen egentligt bære? Når vi nu som forældre fra Ådalen skal køre til både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen med vores børn og efterfølgende på arbejde? Trængslen i byen bliver absolut ikke mindre af dette komplet tåbelige forslag! 

For præcis to år siden skrev vi et læserbrev med overskriften: ”Hvor er der en voksen?” – og selvom der har været skiftet ud på borgmesterkontoret siden, må det spørgsmål sandes fortsat ikke at være blevet besvaret!