Lørdag den 1. februar stod i dansens tegn for 34 dygtige dansere fra AarupDans i Støvring. PDD (Professionelle Danselærere i Danmark) afholdt nemlig danmarksmesterskab i showdance og hiphop i Snejbjerg Hallerne.

To hold i showdance og ét hold i hiphop deltog. Holdene aldersinddeles ud fra gennemsnittet af deltagernes alder, og hvert hold har sin egen koreografi. Koreografi og formationer er sat op af Annia Aarup sammen med en professionel koreograf. 

I showdance vandt Allstars fra AarupDans danmarksmesterskabet i aldersgruppen 13-16 år, mens Diva Stars fra AarupDans vandt danmarksmesterskabet i aldersgruppen +16 år. I hiphop for hold vandt Blue Urban Chicks fra AarupDans en bronzemedalje.

Om eftermiddagen blev der dystet i hiphop solo og hiphop duo. Her deltog 20 dansere i hiphop solo og 12 dansere i hiphop duo. Til hver hiphop dans har deltagerne lært den samme hiphop-rutine og dyster på fremførsel heraf. 

I hiphop solo blev Sofie Ø. Jensen danmarksmester i begge hiphop solo kategorier i årgangen +15 år.  Julie Rasmussen vandt sølv og Mathilde Grøn bronze i årgangen +15 år.  I årgangen 14 år vandt Pernille Lindberg Kristensen sølv. I årgangen 13 år vandt Stephanie Brunhøj bronze.  I årgangen 12 år vandt Laura Frost Dyrhave bronze i begge hiphop solo kategorier.

I hiphop duo blev Sofie Ø. Jensen og Helene Lindberg Kristensen danmarksmestre i årgangen +14 år. Julie Rasmussen og Mathilde Rasmussen vandt bronze i årgangen +14 år. Alma Andersen og Stephanie Brunhøj vandt bronze i årgangen 12 og 13 år. 

Herudover var der mange flotte placeringer i hiphop lige udenfor podiepladserne.

Det var en fantastisk dag med godt sammenhold og stor danseglæde.

Allstars - danmarksmestre.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner