SULDRUP: Generalforsamling og valg til bestyrelsen finder sted på Ældrecentret Himmerlandshave mandag den 2. marts 2020.

Beboere, pårørende, pensionister og alle, der er over 60 år, er meget velkommen til at deltage i valget.

Det er vigtigt at møde op til valget og dermed få indflydelse på det lokale ældrecenter og være medbestemmende omkring aktiviteterne og styrkelse af det gode liv!

Brugerrådet og Himmerlandshaves Venners formål er at: Ældrecentret er et attraktivt tilholdssted for beboere og områdets ældre. 

Brugerrådet arrangerer ca. 12 forskellige arrangementer om året med fortælling, musik eller sang og 10 bankospil om året. 

Himmerlandshaves Venner støtter især op omkring personer, der ikke har så mange kræfter, med udflugter, små bankospil, og er værter ved jordbær i højsæsonen, giver blomst til alle beboere til jul. 

Sidst på året 2019 indviedes en fin mindestue, Gerdas Hus, dekoreret med flotte malerier. Dette projekt blev i samarbejde med Himmerlandshave, Himmerlandshaves Venner og en privat giver muligt, og endelig medvirker Vennerne også ved udgivelse af Jættebladet.

Alle disse gode arrangementer er væsentlige, både for beboere og de ældre fra området, og er med til at styrke det gode sociale liv og er til stor glæde for mange.

Kom og vær med til at støtte op om vores lokale ældrecenter, så det fortsat kan være et levende og rart sted at bo og færdes. 

Det er en fantastisk ting for vores område, at vi har et ældrecenter, det skal vi passe rigtig godt på - for en dag kan alle få behov for hjælp, og må flytte på ældrecenter!

Brugerrådet og Himmerlandshaves Venner er værter ved gule ærter, til alle der har deltaget i valgene, umiddelbart efter generalforsamlingerne.

e-max.it: your social media marketing partner