STØVRING: Tidligere solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester og jagthorsblæser m.m. Per Iversen opdagede, at Aars havde fået sin egen sang.

Det fik ham til at tænke tilbage på det gamle revyhold, som han var en del af i 1970’erne bl.a. med Eli Ringberg som revydirektør.

I forbindelse med en af revyerne På hat med Støvring komponerede Per Iversen en sang som er tilegnet Støvring by - nemlig Støvring-sangen med tekst af Hanne Jørgensen.

Dengang var der byfest med revy-premiere fredag aften sidst i august, og samme aften var det stor ølfest i teltet, som var placeret på grunden overfor SuperBrugsen, hvor der nu er andelsboliger. Trioen fra revyen med Mogens på bas, Gert på trommer og kapelmester “Piversen” på piano underholdt efter revyen,

Lørdag aften var der stor gallafest i teltet med datidens kendte danseorkestre - og normalt en udsolgt.

Støvring-sangen vil blive udgivet med noder og tekst, og den vil også kunne høres på YouTube. 


Støvring-sangen

På hat med Støvring

I det skønne Himmerland - man finder alletiders by.
Støvring kender vi, og vi kan si’ den har et festligt ry.
Ja, ja - så vi vil lette lidt på hatten,
og vi stemmer i på ny.

På hat med Støvring - en by med godt humør.
På hat med Støvring - den gi’r dit liv kulør.
Vi vil den prise og gør et honnør.
På hat med Støvring - en by, der altid tør.

Det er en by, hvor der sker en masse nyt,
og hvis du bor her, så bli’r du ikke snydt.
Vi vil den prise med denne lille vise,
så syng nu med og lyt.

Ikke altid solen skinner, liver er også surt og trist.
Folk går rundt med blege kinder, deres liv har ingen gnist.
Nej, nej - så kom til Støvring, for her finder
du humør igen - ja, vist.

På hat med Støvring - en by med godt humør.
På hat med Støvring - den gi’r dit liv kulør.
Vi vil den prise og gør et honnør.
På hat med Støvring - en by, der altid tør.

Det er en by, hvor der sker en masse nyt,
og hvis du bor her, så bli’r du ikke snydt.
Vi vil den prise med denne lille vise,
så syng nu med og lyt.

Per Iversen komponerede for mange år siden Støvring-sangen, som nu vil blive udgivet med noder og tekst.

 



 

 

e-max.it: your social media marketing partner