1 kullerfilet/torsk, delt i 2 stykker
•  125 g svampe
•  1 krusfuld frosne små ærter
•  Frisk timian
•  Salt og peber

Sovs
•  1 skalotteløg
•  1 dl fløde
  1 dl fiskebouillon
•  Saft af ½ citron

Tilbehør 
•  Kartofler
•  Salat

Lad svampe stege lidt i smør, tilsæt ærter og timian og smag til med salt og peber.

Sovs: Skalotteløg i tern simrer i lidt smør, og så tilsættes fløde, bouillon, citronsaft.

_ _ _

I dag skal I have opskrift på kuller, der er en torskefisk. Den er en vigtig madfisk og lever på dybder fra 40-300 m. Den er udbredt over hele det nordlige Atlanterhav.

Kuller hedder på engelsk haddock, på tysk er det en schellfisch, mens man i Frankrig kalder den en eglefin. Men lad os nu nøjes med at kalde den kuller. Verdens største, fangede kuller havde i øvrigt en vægt på 17 kilo, så det var en ordentlig kleppert.
I Island blev kuller især i gamle dage betragtet som finere end torsk.

Tilberedningstiden er ganske kort, og du skal bestemt ikke være ked af, hvis du kommer hjem med halestykket. Det er mindst lige så godt som fileterne og er meget nemmere at spise, dvs. fjerne ben fra. Du kan stege fisken med eller uden skind. Jeg synes, skindet holder fast på kødet, så derfor steger jeg altid med skind. Det er jo ganske let at komme udenom, når fisken spises.

Og så er det, jeg synes, det er en fisk, der fortjener en sovs, og svampe med et krusfuld ærter er et ’must have’ til kulleren. Og når der er sovs, er alle glade: Både den, der tager en ganske lille smule sauce for at fremhæve smagen og den, der næsten ikke kan få nok sovs på tallerkenen. 

Lige meget hvad og hvordan er denne ret rigtig god til både hverdag og fest. Og det er da en god ting at være klar over, ikke?

 

e-max.it: your social media marketing partner