SVENSTRUP: Lykkevang Plejehjem i Svenstrup afholdt 23. november julemarked.

På plejehjemmet er der allerede pyntet op med kræmmerhuse, gran såvel som julekugler. Lykkevangs julemarked er blevet en årlig tradition og i år bød boderne på nisser, julepynt, dekorationer, glas og meget andet.
De deltagende nød en hyggelig dag, hvor det også var muligt at købe æbleskiver, kage, gløgg og hotdogs. Hvis man følte sig heldig, kunne der deltages i amerikansk lotteri med masser af sponsorgaver blandt gevinsterne.
Foruden de mange beboere blev julemarkedet også godt besøgt udefra af både venner, familie og lokale. Med et veloverstået julemarked har Lykkevang for alvor sat julen i gang.

Af JFM

e-max.it: your social media marketing partner