Når man kører mellem Støvring og Skørping, så kommer man forbi en kirke. Den ligner til forveksling andre kirker med hvidkalkede vægge, og gravsten, der står på en kirkegård med et stendige.

Selv om græsset er slået, så kan man godt se, at stedet alligevel er noget forskellig fra andre kirker - væggenes kalk er ikke frisk, nogle gravsten står lidt skævt, og der er ingen blomster på kirkegården.
Buderup Kirke er op­rindeligt fra 11-1200 tallet. Det er dog efterhånden godt 100 år siden at kirken har været i brug.
Kirken blev nedlagt som sognekirke, da den nye kirke i Støvring blev indviet i 1907. Byen var ved at udvikle sig som en stationsby, og der var ønske om en mere central beliggenhed og samtidig en større kirkegård.
Der var inden en debat om hvad, der skulle ske med kirken. Der var blandt andet forslag om, at kirken skulle nedrives, eller at den skulle tages ned om genopføres, hvor Støvring Kirke i dag ligger.
Resultatet blev dog, at Nationalmuseet overtog kirken, og bevarede den som ødekirke.
Flere ting fra kirken blev overført til den nye Støvring Kirke - blandt andet altertavle, kirkesølvet samt lysekronen.
I 1944 blev besluttet at nedlægge kirken helt, og det meste af inventaret blev fjernet.  Noget blev restaureret og kom til Suldrup Kirke, mens andet endte på Aalborg historiske Museum.
Kirken fremtræder i dag praktisk talt tømt for inventar bortset fra et muret alterbord samt en døbefont.
Omgivelserne og selve kirken er fredet. Det er Naturstyrelsens, der udlejer den til Støvring Kommune, der bruger bygningen til forskellige kulturelle formål
Jeg synes, at det er mærkeligt at tænke på, at den gang kirken blev bygget, der gik en gren af Limfjorden helt op til kirken. Stenene til byggeriet kunne derfor sejles helt hen frem til kirken.
En enkelt sten blev ikke brugt til byggeriet, men kan ses som en ikke færdighugget granit sten i digets nordvestlige hjørne … som et lille mindesmærke for kirkens byggeri.

e-max.it: your social media marketing partner