Socialt fællesskab er stadig lige populært.

Selv om det er ottende gang at vi afholdt Spis Sammen er aktiviteten stadig lige populær.

Der var 63 seniorer tilmeldt, og alle mødte op til tiden, forventningsfulde og glade

Klar til i hygge og fællesskab at nyde de store svinekoteletter brun sovs og små ovn kartofler og dertil Rebildsalat samt diverse drikkevarer. Til dessert blev der serveret nougat fromage.

Kaffen og de hjemmebagte småkager, er der heller ingen der siger nej tak til. 

Jeg tror ikke at mange seniorer i Sønderholm og Frejlev er ensomme og sidder og keder sig, det er snarere et udtryk for at de er aktive og gerne vil hygge sig med ligestilled - og diskutere hvad der sker i byen og de øvrige aktiviteter i seniorforeningen, og intet kan være bedre at mødes over end god mad og et glas vin, og derefter en god dessert og kaffe.

Briklotteri med 80 små gevinster var som vanligt et hyggeligt indslag i dagens spis sammen.

Der blev sunget godt med på de - passende til årstiden - gode sange, og formand Bodil Elkjær var stolt over at have budt velkommen til så mange, og kunne til slut takke alle, for at de var kommet og havde været med til at gøre dagen festlig. 

Derefter orienterede hun om kommende aktiviteter, en god film og adventsgudstjeneste og sluttede med at ønske for alle, at de kom godt hjem.

Af Knud E. Simonsen, selretær, Sønderholm-Frejlev Seniorer

Menuen stod bl.a. på pæne, store svinekoteletter med diverse tilbehør.

 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner