ØSTER HORNUM: Det blev en ganske fin dag,  opløftende og oplysende, da vandværket og fjernvarmeværket i Øster Hornum havde indbudt til Åben By.

Opløftende fordi godt 200 personer mødte op til morgenkomplet, og oplysende fordi foreninger og institutioner og erhvervsaktører bød ind med status på byens ve og vel.

Umiddelbart er der langt fra vandværket til Børneuniverset, fra Aalborg Smedeservice til MeNaTeket, fra Dagli’Brugsen til fjernvarmeværket, men når alle byder ind med deres projekt og syn på byen, så samler det og skaber perspektiv for fremtidig udvikling.

Det giver i hvert fald lokalråd og borgerforening m.fl. mulighed for at påbegynde arbejdet med en ny visionsplan for området. Planen er, at der i 2020 foreligger en ny visionsplan, der erstatter den fra 2008.

Formålet med Åben By var også at sætte fokus på bolig og udviklingsplanerne for Øster Hornum og derfor var der også løbende rundvisning på den nye udstykning Cirkelslaget. Det går strygende med salget – der er nemlig solgt 5 grunde på Cirkelslaget på 1 måned! 

Glimt fra varmeværket.

Cirkelslaget.

 

e-max.it: your social media marketing partner