Afsporingen set fra stationen
Stationsforstanderen i Støvring stod på perronen og så diesellokomotivet komme. Han var straks klar over, at der måtte være noget i vejen, da det slingrede stærkt, men han anså det dog ikke for absolut givet, at der ville ske noget med lokomotivet. Det gjorde der imidlertid. Farten på diesellokomotivet har, efter øjenvidners udsagn, været temmelig høj. På stationen var der samlet en del mennesker, der ventede på persontoget nord fra. Med rædsel betragtede de det røde lokomotiv, der kom farende. Det slingrede og huggede i skinnerne med et frygteligt spektakel, både fra de afsporede hjul, der huggede i skinner og sveller og fra de hvinende bremser. Gnisterne føg op fra skinnerne, det hvinede og peb, og alle på stationen troede, at der var sket en katastrofe, da toget ud for pakhuset væltede med et brag. 

Alarmering af Falck og DSB Aalborg
Personalet på stationen slog øjeblikkeligt alarm til Falcks Redningskorps i Aalborg og til Statsbanegården i Aalborg. Den første alarmerende melding til Falck lød på, at lokomotivet 

var væltet, og at man frygtede, at en halv snes mennesker var bleven kvæstet eller dræbt, og der blev straks fra redningsstationen i Aalborg udsendt tre ambulancer, der hylende fór ud ad Hobrovej og gav anledning til rygter om en stor katastrofe. Bagefter sendtes Falcks kranvogn.

De ombordværende kommer ud og forbindes

Det viste sig heldigvis, at ingen mennesker var kommen videre til skade, og de forskrækkede passagerer i lokomotivet kunne kravle ud fra det væltede lokomotiv med hele lemmer. Blandt øjenvidnerne på Støvring Station var lettelsen naturligvis stor, da man så alle elleve mand stå friske og raske ved det væltede lokomotiv, og der blev givet meddelelse til banegården i Aalborg om, at man ikke fik brug for nogen ambulancevogn, som allerede var indkoblet i hjælpetoget. Den blev rangeret ud igen, da den ikke skulle bruges. 

Værst var det gået ud over ingeniør Floor og driftsbestyrer Hansen, der begge havde fået snitsår på hænderne samt lokomotivfører Donby, der havde kvæstet det ene håndled. Byens læge Arne Hjort, der meget hurtigt var kommet til stede, fik hurtigt forbundet de tilskadekomne. Da han nu alligevel var kommet til stede, tog han en hel del billeder - det er disse, som for en dels vedkommende illustrerer denne artikel.

Nysgerrige fra nær og fjern
Så snart lokomotivet var væltet, styrtede tilskuerne til, sikre på, at alle i lokomotivet måtte være dræbt, men inden nogen nåede derhen, var de første allerede kravlet frem. I det forreste rum, hvor befandt sig otte personer, knuste man ruderne foran og kravlede ud her. De blev modtaget af tilskuerne med en regn af spørgsmål, men svarene lød knappe. Ingen af lokomotivets passagerer følte trang til nogen lang passiar. Man var som ved et mirakel undsluppet døden og alle havde mere eller mindre fået chok. Både fra Støvring og Aalborg var der straks vældig tilstrømning, og det varede ikke længe, inden der på Jernbanegade i Støvring holdt en lang række biler. På stationsterrænet strømmede folk sammen om det væltede lokomotiv, der blev grundigt beset fra alle sider. Det kneb at holde de mange nysgerrige borte fra sporene, og til sidst måtte Falck foretage en afspærring ved hjælp af reb. Det hjalp, og nu kunne oprydningsmandskabet i fred komme i gang med arbejdet med at bringe orden i alt det kaos, ulykken havde medført.

Skader på lokomotivet
For almindelige øjne at se havde lokomotivet ikke taget videre skade. Vinduerne var splintrede, og der kunne konstateres enkelte buler hist og pist. I førerrummet var alt bleven kastet hulter til bulter. 

Under lokomotivet flød en tyk strøm af den svære, fede dieselmotorolie, og akslen på de forreste hjul var, trods dens diameter på otte centimeter, bøjet en del, så den måtte skrues af.

At der ikke skete større skader på lokomotivet blev betragtet som en god reklame for kvaliteten af materiel fra A/S Frichs. Ingen af lokomotivets ædlere dele havde taget skade. Det var man også straks klar over, idet det efter uheldet blev nødvendigt at gå ind i det væltede lokomotiv og standse motoren, der uanfægtet af den voldsomme væltetur fortsatte sin taktfaste gang. Dagen efter blev det af et damplokomotiv fra Randers bugseret til Århus, hvor A/S Frichs skulle foretage de nødvendige reparationer, så det kunne afleveres til Skagensbanen.

Hjælpetoget fra Aalborg og oprydning
Det væltede lokomotiv lå med bagenden kun knap en meter fra gennemkørselssporet. Det var et held, at dette spor ikke blev spærret, for så var den øvrige togtrafik blevet kraftigt berørt og forsinket. Man kunne nu begynde på oprydningsarbejdet. Klokken 11.41 afgik hjælpetoget fra Aalborg med tre vogne, ladet med hjælpematerialer, blandt andet kraner og donkrafte, og nitten minutter senere holdt det ved Støvring Station. Holdet, der skulle stå for oprydningen, var under ledelse af lokomotivmester Bendixen og bestod af DSB’s kolonnearbejdere og nogle arbejdere fra Støvring. Der blev også sendt bud til Århus efter Statsbanernes store transportable kran, men den kom af ukendte årsager ikke frem. Tyve mand i alt gik i gang med at rejse den faldne kæmpe. Da man ikke havde nogen kran, der var stor nok til at løfte lokomotivet, måtte man grave ind under det og løfte det op lidt efter lidt ved hjælp af et sindrigt talje- og donkraftsystem og diverse støtter. 

Hele eftermiddagen arbejdede man under stor forsigtighed med at rejse lokomotivet. Tre svære træbjælker blev gravet ned i jorden under lokomotivet. Til bjælkerne fastgjordes svære reb, og forsigtigt begyndte man at trække til. Da man havde fået lokomotivet hævet en lille smule fra jorden, kunne bjælkerne ikke holde til det voldsomme ryk. Atter måtte man grave pæle ned. Dette arbejde tog hele eftermiddagen. Det blev ledet af maskiningeniør Mensa, Århus. Også de ødelagte spor skulle ryddes, og en større arbejdsstyrke gik i gang med at grave dem op.

Allerede ved 22-tiden havde man fået det væltede lokomotiv rejst, og tre timer senere var det lykkedes at få det på sporet. Arbejdet med at få det beskadigede spornet på stationen gjort i orden blev derefter sat i gang. Der blev arbejdet hele den efterfølgende dag med et voldsomt tempo på udbedringen, og i løbet af aftenen blev de bøjede skinner rettet ud, hvor det lod sig gøre, og hvor de var blevet for bøjede, blev nye skinner indsat. Ved vigesporene nord for stationen, hvor skinnerne flere steder var slået helt over, blev der lagt nye skinner ned.

Fortsættes!

Skrevet af Niels Nørgaard Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune, med gode råd fra Asger Christiansen og Bent Ravnild

 

e-max.it: your social media marketing partner