REBILD: Et ordspil siger, at man ikke kan se skoven for bare træer. Jeg synes, at der faktisk kan være noget sandt i dette, forstået på den måde, at der godt kan være så mange træer, at man glemmer at bemærke, det særegne i det enkelte træ. Der er dog nogle træer, som skiller sig så markant ud fra mængden, at man ikke kan undgå at bemærke dem.

Grantræet Forstrådens gran er sådan et træ.

Syd for Skørping, hvor der ved Møldrupvej er indkørsel til Naturstyrelsen, kan man parkere, og så gå den korte strækning til den anden side af Møldrupvej. Her inde i skoven står en stor douglasgran – en af skovens kæmper – Forstrådens gran. 

Træet regnes blandt de største i Rold Skov, blandt andet sammen med grantræerne i Jætternes Baghave. Et ganske forståeligt navn, når man står der.

 Jeg har ikke kunnet finde nyere oplysninger om træets størrelse, men på en info-tavle ved træer kan man læse, at det i 2000 blev målt til 39,8 m. i højde og at have en omkreds på 4,36 meter målt i brysthøjde.

Træet er plantet i 1887 af skovrider Hintz til minde om forgængeren - forstråd H. J. Hansen, der var skovrider i Buderupholm (Rold Skov) i 48 år. Træet markerer gravstedet som den islandske hest, som Forstråden red rundt på i forbindelse med sine ture i skoven, og som blev på skovridergården, da han gik på pension.

Der går historier om, at den islandske hest selv kunne finde hjem fra Skørping Gjæstgivergaard, når H. J. Hansen skulle hjem efter en meget munter middag. Det skulle være gået fint med at finde vej for hesten, selv om Forstråden sad i sadlen og sov.

Forstråd H. J. Hansen har i øvrigt stået for plantningen af den lille gruppe af douglasgraner, som står ved indkørslen til Naturstyrelsen. Træerne blev sået som frø i 1849, og er med deres 170 år, de ældste douglasgraner i Danmark.

Douglasgraner er et træ jeg gerne viser på mine guidede ture. Prøver man at nulre nålene med fingrene – så kommer der en duft af citrus. Så det er med god grund at træet også omtales som citrongran.

e-max.it: your social media marketing partner