VEGGERBY: Onsdag den 21. august var der udflugt med Veggerby Menighedsråd og Veggerby Seniorer til vindmølletestcenteret i Østerild og Nationalpark Thy.

En ”fuld” bus kørte i første omgang til vindmølletestcenter Østerild, hvor man indtog formiddagskaffen i besøgscenteret. Her så man på plancher og film om de syv møllers tilbliven. Det er Damnarks største testcenter.

Herefter gik turen til Saarup syd for Hanstholm, hvor man mødtes med eftermiddagens guide i Nationalpark Thy. Først skulle man fra et udsigtspunkt se om der var kronvildt i området. Der var et par stykker og en enkelt trane. Så gik turen til Hanstholm, hvor man så den nye udvidelse af havnen og herefter gik det sydpå gennem nationalparken, hvor lyngen blomstrede utrolig flot. Bussen gjorde holdt forskellige steder, og middagen blev indtaget på Stenbjerg Kro, efter en tur til fiskerlejet i Stenbjerg. 

Efter middagen kørte man til Lodbjerg Kirke,  der er en af Danmarks mindste kirker. Efterfølgende så man det flot restaurerede Lodbjerg Fyr, hvor der var eftermiddagskaffe. 

Næste stop var Vestervig Kirke, som er Danmarks største landsbykirke. Efter afsked med den dygtige guide, som havde været med hele eftermiddagen, gik hjemturen, blandt andet ad små veje over Mors og Skive. 

Efter en meget berigende udflugt i et fantastisk skønt vejr, nåede deltagerne igen retur til udgangspunktet.

e-max.it: your social media marketing partner