Mon ret mange af læserne ved, at faklen blev båret afsted af Svend Svendsen, som bor Hedelunden her i Støvring? Det er kun et fåtal i hele verden, der har haft den ære.

Svend Svendsen er født i Ulsted i 1923, kom i gartnerlære i Øster Hassing, har gået på Ollerup Gymnastikhøjskole, som er Danmarks ældste højskole, grundlagt i 1920 af gymnastikpædagogen Niels Bukh.

Svend blev gift med Ebba i 1949. Svend er i dag enkemand. Han sluttede på arbejdsmarkedet som pedel på Sportshøjskolen under Aalborg Lærerseminarium.

Jeg har kendt Svend i mange år, fra år 2000, da jeg sluttede mit job på borgmesterkontoret. Da vi senere meldte os til bowling under Ældresagen, var det Svend, der var i ”førertrøjen” her. Vi havde nogle dejlige år i Bowlingecentret i Nørresundby, Svend spillede også, og nogle gange kom han cyklende til Nørresundby i en alder af knap 80 år! Og der er stadig krudt i Svend, nu som 95-årig. Han bor stadig i eget hus, og har gode naboer og familie til at give en hånd inde og ude. Efter er hofteoperation er Svend Svendsen dog i genoptræning på Birkehøj Ældrecenter i øjeblikket.

Tidligere borgmester Anny Winther havde mødt Svend og hans datter til Rebildfesten og skrev til mig, om ikke det var et emne til en historie -  jo, og tak for det!

Svend har lånt mig et blad, SIFA Veteranen, som beskriver OL-faklens start i Aalborg i 1952. Artiklen er skrevet af John Laden.

I 1952 blev de olympiske sommerlege afholdt i Helsingfors i Finland. Endelig efter 16 år var verden samlet igen, så man kunne mødes på sportspladsen, og det var i Skandinavien, den olympiske fest blev genoptaget for alvor efter de amputerede lege i London i 1948.

Det blev besluttet, at den olympiske fakkel skulle starte sin færd mod Helsingfors lige præcis i Aalborg. Det var en stor ære for Danmark i almindelighed, og aalborgenserne tog stolte mod den fantastiske begivenhed.

Faklen var blevet tændt på Olympen i Athen og løbere havde bragt den til lufthavnen i byen. Derfra blev den fløjet med særtransport til Aalborg Lufthavn, og det halve Aalborg var parate til at tage imod.

Da flyet med faklen landede i en festklædt Aalborg Lufthavn, var det Dansk Idrætsforbunds formand Leo Frederiksen og den dyg-tige løber Niels Holst Sørensen, der tog imod. Niels løb den første kilometer fra lufthavnen og gav faklen videre til Poul Nielsen fra Hjørring, der gav den videre til et hold kajakroere, som skulle sørge for transporten over Limfjorden. På turen over fik arrangørerne en slem forskrækkelse, da motorbåden, der skulle følge roerne over med reservefakler, fik motorstop, og inden de fik hældt mere benzin på den, truede flammen med at dø ud. Brændetiden på faklen var omkring en halv time, og de mange mennesker på ka-jen holdt vejret, men heldigivs var motorbåden hurtigt i fart igen. Den nåede frem med reservefaklerne, og man fik hurtigt en ny fundet frem.

Derefter fortsatte faklen med forskellige løbere til Karolinelund, hvor der skulle afholdes en højtidelighed på den store scene. Det blev selvfølgelig Aalborgs egen olympiske guldvinder, bokseren Hans Nielsen, der atletisk og stærk trods sine 49 år, skulle løbe de sidste meter, og under stor jubel fra omkring 10.000 mennesker, nåede flammen frem til scenen.

Mange af Aalborgs sportsklubber luftede deres faner den dag, og de marcherede i samlet optog op på scenen. I bagkanten af scenen hang et stort olympisk banner.

Efter en modtagelsesceremoni og en flot idrætsopvisning med vægtløftning og gymnastik skulle aftenens clou være kommet, men det anlagte fyrværkeri måtte aflyses, fordi krudtet var blevet vådt.

Efter den store modtagelse i Aalborg, blev faklen løbet ind på Gammel Torv, hvor den skulle overnatte på et til lejligheden bygget olympisk alter.

Gennem natten holdt sportsfolk parvis ild i faklen, mens de stod æresvagt, indtil solen igen tittede frem i øst. De sidste æresvagter var ropigerne Hanne Andersen og Minna Kallan. Sidstnævnte tændte en ny transportabel fakkel, overrakte den til Aalborgs borgmester Marius Andersen. Borgmesteren havde fornøjelsen af at give faklen videre til fru Sander fra sportsrideklubben. Under stormende jubel fra en tusindtallig tilskuerskare red fru Sander med eskorte af andre ryttere faklen ud på sin første tur mod syd. Ved Gundorfslund blev den givet videre til atletikmanden Svend Svendsen, og faklen fortsatte mod syd til Hobro.

Dermed var turen startet, og en god månedstid senere ankom faklen til Helsingfors i Finland fuldkommen som planlagt.

Den medalje, som Svend fik i erindringsgave for sit løb med OL-faklen, skænkede Svend til SIFA, hvilket han opfordrede andre med lignenede genstande til også at gøre.

FAKTA - Faklens rejse via Danmark

De Olympiske lege i Helsinki i 1952 var ikke på nogen måde upolitiske. Tyskland var delt, men med til legene for første gang siden Anden Verdenskrig.

Mere kontroversiel var deltagelsen for første gang af idrætsfolk fra det kommunistiske Sovjetunionen. De havde frabedt sig, at deres atleter under legene boede i de samme bygninger som deltagere fra kapitalistiske udbytternationer. Derfor måtte de sovjetiske atleter tage til takke med studenterboliger, som i al hast blev stillet til rådighed.

Storpolitik spændte også ben for fakkelløbet. Finland havde planlagt faklens rute gennem Bulgarien, Rumænien, Polen og Sovjetunionen, men Moskva sagde nej, og det blev Danmarks chance.
Af Gerda Severinsen.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner