STØVRING: Traditionen tro er det endnu engang blevet tid til billetsalget til Årets Julefrokost i Støvringhallen. I år er det den 21. gang den årlige julefrokost afholdes. Datoen til denne festlige aktivitet er lørdag den 30. november, hvor der bliver sat  850 billetter til salg. Hans Jørgen Møller fra arbejdsgruppen bag julefrokosten fortæller, at man i lighed med de forgangne år håber på den samme gode opbakning, som der plejer at være til arrangementet.

Årets julefrokost er arrangeret af Støvring Håndbold, og henvender sig bredt til firmaer, private, foreninger osv.

Der vil være spisning fra klokken 18, hvorefter Kandis senere på aftenen vil byde op til dans.

Den traditionelle julemad, krydret med et par lækre overraskelser, bliver leveret af Meny i Støvring, hvortil der vil være hyggelig julemusik samt drikkevarer til konkurrencedygtige priser som sædvanligt. 

Alt peger i retningen af en forrygende god julefrokost, og arrangøren håber på at se en masse glade mennesker.

e-max.it: your social media marketing partner