STØVRING: Godt 45 personer havde taget imod invitationen fra Venstre Støvring og omegn til en guidet vandretur omkring Jueslstrup Sø - Støvrings nyeste naturperle.

Det blev en fantastisk oplevelse. For efter et uvejr var trukket henover landsdelen sidst på eftermiddagen, ændrede vejret sig til én af de smukkeste sommeraftener i dette forår.

Statsskovridder Bendt Egede Andersen indledte aftenen med en grundig orientering om tilblivelsen af Juelstrup Sø og de udfordringer, der er med at nå den ønskede vandstand.

Naturformidler Martin Sloth Andersen forsatte med en orientering om det dyre- og primært fugleliv der har etableret sig ved søen. Til manges overraskelse, er der på de få år mange forskellige som har slået sig ned enten for at ruge eller på træk for- og efterår. Der er både ænder, gæs og standfugle, der trives ved den nordlige ende af søen. Det blev også fortalt, at der er observeret odder ved søen.

Derefter blev turen omkring søen påbegyndt, og undervejs var der en del stop, hvor man betragtede den flotte udsigt.

Det er et mål, at sikre en sø med grønne enge ned til vandspejlet, således der ikke vokser en krans af siv og rør, med det resultat, at de, som vandrer på stien omkring søen, ikke kan se vandet. For at opfylde denne vision sørger både kreaturer og heste for afgræsning. 

Vandreturen sluttede gennem hundeskoven, som har klippede stier på ca. 5 km rundt i den skov som er ved at vokse sig stor. Mange gav udtryk for mangelfuld skiltning.

Aftenen sluttede med grillede pølser med kød fra vildsvin, hjorte og elg og et besøg af Himmerlandskredsens nyvalgte folketingsmedlem, Marie Bjerre for Venstre, der kort fortalte om sine første dage på Christiansborg.

Per og Claus ved grillen i færd med at grille bl.a. pølser.

 

e-max.it: your social media marketing partner