STØVRING: Gymnasierne er et yndet jagtområde for politikere i valgkamp - også i denne valgkamp. I sidste uge havde Støvring Gymnasium besøg af flere partier med deres valgmateriale. 

Alternativets kandidat Susanne Zimmer havde valgt at tilbyde eleverne en vaccine. Det var hverken mæslinger eller skoldkopper, der var på programmet. Susanne Zimmer tilbød en klimavaccine, og heldigvis for eleverne var der kun tale om et symbolsk stik med en grøn sprøjte og en efterfølgende grøn smoothie - økologisk naturligvis. 

Et gammeldags vaccinationskort dannede rammen for en snak om politikernes ansvar contra den enkeltes mulighed for at påvirke klimaet. At dømme efter antallet af vaccinationer, så går klimaet bedre tider i møde, ihvertfald på gymnasiet. Men hvorfor lige en vaccine? - Der er så mange myter og fordomme om klimaforandringer og ikke mindst om, hvordan de løses. Vaccinationen gør det muligt at få snakken i øjenhøjde, uden løftede pegefingre eller dommedagsprofetier, siger Susanne Zimmer, som naturligt nok var meget glad for elevernes engagement.

e-max.it: your social media marketing partner