- Vi var begejstret allerede fra første gang, vi blev præsenteret for kvalitetsprodukterne fra det italienske NeroGiardini, men betagelsen er ikke blevet mindre efter     vi har været på studietur i det sydeuropæiske støvleland, fortæller indehaver af footsteps i Støvring, Rikke Fruergaard.

Her kunne vi ved selvsyn se, hvordan der er fokus på kvaliteten, når der produceres sko i en stille provins langt ude på landet.

Der er fokus på kvaliteten allerede, når skindene vælges ud, men også helt ned til sidste sting, når skoene skal syes og monteres med sålen. Intet er overladt til tilfældighederne, fortæller Rikke Fruergaard, der glæder sig til at præsentere sine kunder for gedigne italiensk kvalitetssko.

Rikke Fruergaard var sammen med en udvalgt skare af skohandlere i sidste uge på besøg hos den store italienske fabrik. Fabrikken har eksisteret siden 1975 og producerer 3 mio. par sko om året. 100.000 tasker og 120.000 bælter om året.

- Fabrikken har et stort socialt engagement, og har fået godkendt deres egen uddannelse, som blandt andet sikrer, at fok kan blive i området og have et fast arbejde. De har deres egen skole i en gammel kirke og er meget bevidst om at dele ud af overskuddet til velgørende formål, forklarer Rikke Fruergaard.

Skoene bærer et specielt italiensk flag, som kun må sættes på produkter, der er ”all made in Italy”.

- Men selv om de er store, så kan de levere specialbestillinger af ordrer helt ned til seks par sko fra fabrikken i Italien til butikken i Danmark i løbet af en lille uge, fortæller Rikke imponeret efter et meget spændende besøg.

- Vi besluttede i februar, at vi ville kigge efter nye leverandører og kom i kontakt med sælgeren fra NeroGiardini, og efter mit besøg kan jeg kun sige, at det er et helt unikt og godt håndværk, de leverer. Vi glæder os til at kunne præsentere NeroGiardini i footsteps til august, slutter Rikke Fruergaard.

 

e-max.it: your social media marketing partner