STØVRING: Vinterens aktiviteter er sluttet og på behørig vis, blev det markeret med en opvisning.


Gymnastikgruppen ”Sire­nerne” og Støvring Seniordansere stod for denne aften i fællesskab. Sirenerne gav en flot opvisning, hvor hele kroppen blev rørt i udfordrende formationer og til spændende musik.  Støvring Seniordansere viste tre danse, bl.a. til musik af Kim Larsen og en dejlig valsemelodi.
Derefter blev der spillet til fælles dans for publikum, gymnaster og dansere.  Den medbragte kaffe blev fundet frem, og det flotte kagebord vakte stor glæde.
Aftenen sluttede med fællessang, hvor Else Schmidt og Else Christensen gjorde det så festligt med glade toner fra henholdsvis harmonika og violin.
 Denne fælles opvisningsaften har været en tradition gennem mange år, og netop i år fejrede vi 15 års jubilæum.

e-max.it: your social media marketing partner