Jorden rundt med guitar på ryggen, - og et smut omkring Hans Povlsens Nibe.
Af visesanger, komponist, forfatter og musiklærer på Nibe Skole, Sten Lerche, samt oplæsning på himmerlandsk af Nanna Mølgaard, Suldrup.

Sten Lerches rejse Jorden rundt begyndte i ungdommen, hvor han sejlede jorden rundt. Rejsen startede i Göteborg i december 1967, og den gik blandt andet syd om Afrika og Malaysia og videre til Singapore, Bangkok, Filippinerne, Kina og senere til Shanghaj over Stillehavet til Amerika, gennem Panamakanalen og til sidst over Atlanterhavet.

Guitaren var med på turen, og musikken var allerede den gang en stor del af Sten Lerches liv, ligesom den blev det, da han havde uddannet sig til lærer. Da han kom til Nibe, blev han meget optaget af sildebyens digter Hans Povlsen og han har lavet musik til nogle af Hans Poulsens digte, som senere blev udgivet på en cd. I Aarhus mødte han en præst, Farther Brennan, der var leder af en handikapskole i Thailand. Sten Lerche fulgte med ham til Thailand, hvor han underviste prostituerede i engelsk og maskinskrivning og underholdt med popsange på guitar. 

Nanna Mølgaard fra Suldrup, der er en dygtig oplæser af Hans Poulsens himmerlandske digte, supplerede Sten Lerche, så anden afdeling blev en kombination af sang og oplæsning.

Publikum oplevede en forunderlig rejse med fortællinger, musik og sang. Både Sten og Nanna, formidlede den helt rigtige himmerlandske stemning.


Splittet mellem to kulturer
Af Rushy Rashid, journalist og forfatter. Den første danske studievært med indvandrerbaggrund har forsøgt at kombinere dansk levevis og pakistanske, kulturelle værdier. 

Rushy Rashid forsøgte at give svar på spørgsmålene: Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor hører man til – i forældrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det, at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer? Og hvornår er man egentlig integreret?

- Det handler om at indpasse sig, selvom der en kløfter mellem forældre og børn og de forskellige kulturer i Danmark og Pakistan. Uddannelsesniveauet mellem børn og forældre var meget forskelligt, og i den danske skole var de pakistanske børn nederst i hierarkiet. Meget forskellige verdener mødtes: Samfundsmønstret i Pakistan, hvor familien betyder alt, og et moderne Danmark, hvor børn bliver selvstændige og får deres eget liv. Det bedste må være at følge de danske værdier og respektere de pakistanske. Hun og hendes danske mand har både Biblen og Koranen stående fremme. Vælg selv!

Publikum lyttede og stillede spørgsmål til Rushy Rashid.


Hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden, når livet bliver svært?
Ruth Østergaard er en erfaren sygehuspræst samt sognepræst ved Vesterkæret Kirke i Aalborg.

Som sygehuspræst står hun parat til at hjælpe patienter og pårørende, når der er krise. De fleste ser Gud som en, der passer på os - en lykkegud, som skal hjælpe os i krisen. Sker det ikke, afskrives han, og vi bliver vrede. Sorg og krise skal ikke behandles, for det er en byrde, der skal leves.

Ruth Østergaard fortæller om ”lykkeguden”, men også om en købmandsgud, der giver løn som forskyldt. Oplever man menighedsløshed i forbindelse med dødsfald, får Gud skylden. Gud må stå for skud, når livet ikke har været retfærdigt.

Som der står i Det Nye Testamente, er det Gud, der tilgiver mennesker lige meget, hvad de har gjort. Krise kan betyde, at man mister sin identitet, og så har man behov for en at tale med.

Ruth Østergaard har mange råd at øse af: - Tænk på, hvordan du spørger sørgende. Det værste af alt er at lade som ingenting. En klagesang skal høres. Trøst er en fornærmelse, hvis der ingen trøst er, og tiden læger ikke alle sår. En præst på et sygehus skal først og fremmest forstå og hjælpe og ikke forkynde.

Efter et rørende og livsbekræftende foredrag sluttede Ruth Østergaard med ordene: ”Gud holder ikke hånden over os men under os”. Stort og fortjent bifald!

 

Arktis for dummies – et varmt emne i en kold tid ved Jesper Hansen, Gjøl.

Jesper Hansen har boet i Grønland i 14 år, bl.a. som informationschef i Nuuk kommune og som seniorrådgiver i Arktisk Råds sekretariat i Tromsø. Uvidenhed om Grønland er – efter hans mening - det største problem i det grønlandske-danske forhold. Dommedagsprofetier er slået stort op, - indlandsisen smelter! Men intet om, at det vil tage 10.000 år, før den smelter helt!

Jesper Hansen finder det ikke så vigtigt at fokusere på kolonitiden. Danskerne var ikke onde men bare dumme, og i sammenligning med andre kolonimagters overgreb på befolkningerne var der ikke meget at komme efter. Men en ting var helt gal, nemlig fødestedskriteriet i 60’erne. Grønlænderne fik mindre i løn end de udsendte danskere! Heldigvis blev det ophævet i 1991.

Et andet problem var bygdernes lukning, som danskerne fik skyld for. Nu med selvstyret sidder grønlænderne tilbage med aben, med udkantsproblemer i Grønland. 

Inden vi kom så langt, var Jesper Hansen kortfattet inde på Grønlands historie. I nyere tid er det vigtige årstal som 1953, hvor landet blev en del af det danske rige, - hjemmestyret i 1973 og selvstyret 2009. Øen meldte sig ud af EU i 1986. 

Lige nu er både Grønland og Danmark involveret i kampen om Nordpolen, hvor Arktisk Råd spiller en vigtig rolle.

Der var mange, der fik en mere indsigtsfuld viden om Grønland denne formiddag.

 

Ungdomskulturer før og nu

Johannes Andersen fra Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet begyndte veloplagt med ordene: ”Nu bliver det vildt, for om lidt skal I danse!” Med en livlig powerpoint åbenbarede han både billeder og musik samt ikke så lidt humor.

I 1950’erne var personerne på powerpointen, Jørgen og Mai unge i to dage, nemlig på deres konfirmationsdag og blå mandag. Derefter var de voksne. I 2010’erne er billedet omvendt. Nu skal de unge træffe vigtige valg hver dag, men de har ikke nogen fornemmelse af, hvad der er godt og vigtigt. Selvværd og selvtillid er nøgleordene i foredraget.

Gennemgangen handlede om identitet og udvikling og blev fortalt med humor til morskab for deltagerne. Det gjaldt især 60’erne, hvor vi genså ungdomsoprøret, lyttede til musikken samt genkendte personerne.

Og så skete det! Johannes Andersen trådte ud på gulvet og dansede, som man gjorde dengang.  90’ernes unge blev kaldt de ambivalente, men i 10’erne havde de unge fokus på netværk, kultur, kreativitet og uddannelse. 

Musikken havde optimale vilkår, og igen var foredragsholderen ude at danse til den tilhørende musik, - og han var go’ til det!

Publikum morede sig, og næsten alle havde et smil på læben efter foredraget

 Johannes var en veloplagt foredragsholder, som med stor humor og lettere provokationer virkelig fik fat på deltagerne, som klappede begejstret.

 

En kærlighedshistorie fra 2. Verdenskrig, fortalt af Inge Pedersen, Nørhalne.

Inge Pedersen nævnte, at bedstefaderen måske var fortællingens hovedperson, og hun troede, at deltagerne ville give hende ret, efterhånden som hun fortalte.  Moderen, en 16-årig dansk pige og faderen, en tyveårig tysk soldat i Hvorup, forelskede sig, og pigen blev gravid. Det var en katastrofe, og den blev ikke mindre af, at faderen var tysk soldat! Bedstefaderen sørgede for, at familien flyttede til Svenstrup. 

Inges far Heinz opholdt sig på tyskernes hovedkvarter ved Silkeborg Bad, da Olga skulle føde. Efter en hård fødsel, hvor Olga svævede mellem liv og død i 11 dage, tog Heinz toget til Aalborg, hvilket blev opfattet som at desertere. De fik én dag sammen i Svenstrup, tog afsked på stationen og så aldrig hinanden mere.

Heinz overlevede ved østfronten, og Inge, deres kærlighedsbarn, der var både stædig og ihærdig, fandt senere sin far i Tyskland og mødte for første gang sin far i 1985, og det blev en næsten lykkelig slutning på den dramatiske kærlighedshistorie.

Inge nævnte ord, der var blevet brugt over for hende, ord som horeunge og tyskerunge, men som hun sluttede med at sige:

”Jeg er ligeglad, for jeg er et kærlighedsbarn!”

Og sådan sluttede sæsonen med klapsalver til kærlighedsbarnet.
Af Anette Fausing Thomsen, Ældre Sagen Rebild

 

e-max.it: your social media marketing partner