STØVRING: Stubhusrevyen har nu spillet for 16. gang i uge 10 i Stubhuset i Støvring, og de syv meget dygtige skuespillere leverede i den grad varen på scenen til mange gode grin og en rigtig god aften. 

Overordnet virker det rigtig godt med syv skuespillere i aktion på scenen. Sceneskiftene fungerer, og der er en god vekslen mellem skuespillerne i de mange forskellige roller. Det er et fantastisk flot set up, der er omkring Stubhusrevyen. Allerede ved indgangen mødes man af et flot indgangsparti, som matcher det trykte programs forside. Det virker godt og trygt, at blive fulgt ind i salen med så fin en struktur, og man fornemmer straks, at der her er styr på tingene.

Og hvilket set up – det er ret imponerende, og giver en fornemmelse af professionalitet allerede fra start. Et revyorkester, der spiller både i mellem numrene og til de mange flotte sange undervejs i god kombination med lys- og lydfolk, der får det hele til at klappe.

Stubhusrevyen formår, udover lokalstof, at sætte fokus på mange samfundsmæssige udfordringer. I flæng kan nævnes hvidvaskning af penge, maskeringsforbud, kostomlægning, at pensionsalderen hæves, de mange bankgebyrer, spare tider og at vi bruger tid på de sociale medier og overser det/de nære. Og netop denne sidste udfordring bliver fremført med sang af Ane Batsberg, som spiller en lille pige, der gerne vil i kontakt med sin mor (spillet af Tasja Juul), som er mere optaget af sin telefon og at få likes på Facebook end at se og være sammen med sin datter, som råber på opmærksomhed fra sin mor. Mange kan vist se sig selv i denne udfordring i hverdagen, og følelserne kommer i spil hos publikum, da Ane under sangen selv er meget følelsesmæssigt berørt og kniber nogle tårer. Det virker rigtig godt og giver stof til eftertanke.

Donald Trump (spillet af Michael Feldbæk) er kommet på besøg til Rebildfesten, hvor han holder tale. Der er både en oversætter (spillet af Kenneth Hougaard) og en døvetolk (spillet af Bente Frølund) tilstede som på fornemmeste og sjoveste vis får oversat talen til stor morskab for publikum.

Årets debutant, Maria Rytter, gør det rigtig godt. I starten af revyen har hun en sketch, hvor hun er Linda, der meget levende fortæller om, hvordan hun har lært at danse af sin lækre danselærer (Michael Feldbæk). Hun fortæller om, hvad hun har været igennem de senere år i forhold til det at lære at danse, og til sidst i sketchen viser hun sin nye dansepartner frem, og hvordan hun har lært at danse med ham. Dansepartneren er en dukke, som finder sig i alt og som let bevægelig følger Lindas vilde bevægelser. 

Maria Rytter og Maria Nortvig Kjeldsen har en sketch sammen, hvor de sidder og taler sammen i venteværelset hos talepædagogen. De taler bl.a. om, hvorfor de skal ind til talepædagogen (Bente Frølund). Den ene fløjter på S-lydende, så hendes mand bliver jaloux, når hun hilser på andre mænd, da han tror, at hun fløjter efter dem. Den anden siger, at hun ikke kan sige T og D (selvom det er G og K). Det kommer der en rigtig sjov og velklingende sketch ud af. Det hele kulminerer med, at talepædagogen Sussie Simonsen kalder dem ind, men da de finder ud af, at hun stammer forlader de venteværelset med en mening om, at hun bør gå til talepædagog.

Selvfølgelig bliver Stubhusrevyen også beriget med lokalstof – og i nummeret Rebild har talent er flere lokalpolitikere på scenen for at konkurrere om at være borgmesterkandidat til næste valg. Maria Rytter spiller værten i programmet og styrer slagets gang med stor indlevelsesevne. Der er deltagelse af Jeanette Sagan, Thøger Elmelund, Allan Busk, Gert Fischer, Tommy Degn og Lene Aalestrup. Sidste deltager er Leon Sebbelin og han er mester i at få andre til at danse efter sin dirigentstok – det går dog ikke så godt. Og der bliver ingen vinder Rebild har talent, og fremtidsudsigterne er, at vi i Rebild Kommune igen får et gyser valg.

Forfatter Henrik Larsen har skrevet sangen Støvring som den var engang, som alle syv skuespillere er med til at synge. Og har man boet i byen i mange år, bliver man ramt af ren nostalgi.  Der synges flerstemmigt, hvilket giver en rigtig god effekt. Sangen omhandler, som overskriften beskriver, meget fra ”det gamle Støvring”, bl.a. synges der om Jenny fra Ishytten, legetøjs-Hans, Shell-Aage, Cykel-Kaj, Salle og Rom-Eigil. Det er en skøn sang, som man får lyst til at synge med på, og den fremføres på en måde, som bør opleves. Generelt bør det høje sangniveau fremhæves – både skuespillernes flotte sang, budskaberne i sangene, og måden de bliver fremført på. Det er tydeligvis gennemarbejdet på et meget højt niveau med stor hjælp fra holdets sanginstruktør Keld Mortensen.

Slutnummeret skal fremhæves her til sidst. Det er en flot hyldest til vores nu afdøde folkekære Kim Larsen. Der bliver sunget små bidder af flere hans numre. Publikum er med, og det giver en rigtig god afslutning på en flot og meget velspillet Stubhusrevy 2019.

Stubrevy1
Stubrevy1jpg
Stubrevy2
Stubrevy3
Stubrevy4
Stubrevy5
Stubrevy6
DSC05200

 

e-max.it: your social media marketing partner