2 stk. kyllingebryst
2 løg/3 skalotteløg - hakkede
1-2 fed pressede hvidløg
2 cm reven frisk ingefær
1½ tsk rød karrypasta
1½ tsk karry
1½ tsk garam masala
Salt og peber
75 g koncentreret tomatpure
1 lille dåse kokosmælk – ikke light!
1 dl. græsk yoghurt


Blomkål, ristet

1 blomkål i buketter
1-2 spsk olivenolie
1 tsk salt

Serveres med lidt salat og evt. brød.

Fremgangsmåde:
Ovn 200 grader, læg kål mm på et stk. bagepapir og bag i ovnen ca 20 min.

Kyllingebryst skæres i tern.

Svits løg, hvidløg, ingefær i gryde og tilsæt alle krydderier. Tilsæt kyllingen og svits, til det er mørt (højst 10 min). Tilsæt kokosmælk, tomatpure og yoghurt og – ved servering - de ristede blomkål. 
_ _ _


Indisk kylling og ristet blomkål

Sidste uge var der forslag til en forretstallerken – og så er der nogle, der spørger: ”Hvad så med hovedret og dessert til sådan en ’fest’?”

Hovedretten skal da være ’Indisk kylling og bagt blomkål’. Og vær ikke bange for de mange ingredienser. Normalt er det imod mine principper med lange lister, men her er det et MUST. Har I ikke garam masala, kan det undværes, men retten er ikke den samme!!

Den dufter himmelsk, ser flot ud og SMAGER! Og blomkålen er i en klasse for sig – også som tilbehør til amdre retter.

Der er en masse kræsne folk, der tænker, at nu går det da for vidt…… men nejda. Jeg har serveret denne ret for nogle af de mest kræsne eller selektive, som jeg kalder dem. Det lyder da rigtig fint at være selektiv, ikke? Det er da også en udmærket egenskab at have, men ikke når det gælder mad! De mennesker snyder sig selv for mange gode og spændende oplevelser.

Desserten kommer næste gang!

e-max.it: your social media marketing partner