STØVRING: Lyset bliver slukket og spottet er direkte på de to børneværter, Oscar Mark og Ester, fra SFO Søhulen.

Foran scenen sidder 22 grupper af børn i Stubhuset med sommerfugle i maven, klar til at komme på scenen. Flere børn sidder og snakker om, de nu kan huske trinene eller om deres hår sidder rigtig.

Det er torsdag aften den 7. februar, og salen er fyldt med stolte og spændte forældre samt søskende. 

Hele Stubhuset er forvandlet til en større fest, hvor børnene i 0.-3. klasse fra SFO Søhulen på Karensmindeskolen holder deres årlig Børnenes MGP-show.

SFO Søhulen har i januar måneden været præget af denne proces, hvor 127 børn selv har haft medansvar og medbestemmelse på valg af grupper, musik, kostumer,  dansetrin og rekvisitter. Og nu skal forældre og søskende se resultatet af børnenes indsats.

Aftenen levede op til forventningen med fede dansetrin, glade børn, jubel, farvestrålende kostumer, men også nervøsitet. 

De to børneværter uddelte medaljer til tredje-, anden- og første-pladsen i kategorien 0.-1. klasse, og 2.-3. klasse. 

Børnenes MGP i SFO Søhulen har de seneste 15 år været en fast tradition. Pædagogerne guider og hjælper alle, så det bliver en god oplevelse for alle børn.

IMG5494
IMG5497
IMG5500
MGP2
MGP3
MGP4
MGP5
IMG5502

 

e-max.it: your social media marketing partner