SULDRUP: Torsdag den 31. januar havde Himmerlandshave Ældrecenter besøg af Flemming Gammelholm. Det blev en både festlig og farverig underholdning.

Første del af underholdningen indeholdt mange gode klassiske melodier,  hvor det store publikum på 65 personer sang med på sangene vekslende med ”næsten stuerene historier fra luften” som blev fortalt. Flemming Gammelholm er nemlig uddannet pilot, hans arbejdsliv har været i luften, indtil han valgte at gå ind i underholdningsbrancen med sang og musik for få år siden.

Efter kaffepausen lavede Flemming Gammelholm et flot Elvis Show, hvor han - udklædt som Elvis - sang en lang række af Elvis’ aller bedste numre, f.eks. ”Love Me Tender” og mange flere - hvor han kom rundt til hele publikummet, som nynnede med på de gode gamle melodier. 

Flemming Gammelholm er bosat i Sønderborg, men han har haft sin opvækst i Haverslev - så der var også gode gamle bekendte blandt publikummet. 

Det blev en meget vellykket dag i kraft af samarbejdet med Himmerlandshave og frivillige personer, som altid træder til. Stor tak for det!

 

e-max.it: your social media marketing partner