Den private dagpleje Naturspirer i Støvring har fået nye beboere. To store Congosnegle er flyttet ind i dagplejen, til børnenes store begejstring. 

Børnene er meget interesseret i at kigge på de store snegle, og ikke mindst hjælpe med at vande og fodre dem.

Dagplejer Trine Nygaard fortæller: - Børnene synes de er sjove at røre ved, og da sneglene er rigtig glade for salat og agurk, vil alle gerne give deres agurker fra frokost til dem.  

Naturspirer, som dagplejen hedder, er en naturdagpleje, og det, at holde snegle, er i god tråd med det udeliv jeg gerne vil tilbyde børnene. Dagplejen har i forvejen fritgående høns i haven.

Congosneglene er tropiske dyr, og bliver op til 30 cm med en huslængde på 20 cm. Sneglene vokser utroligt hurtigt. De har ingen tænder og kan ikke bide, og er derfor helt ufarlige for børnene. Sætter man dem på sin arm er fornemmelsen af snegle lidt som en ru kattetunge.

Både børn og dagplejer glæder sig til at følge sneglenes udvikling, og håber det bliver til en masse snegleunger.

e-max.it: your social media marketing partner