Jordskokkesuppe - 4 pers.
• Olivenolie

• 2 løg
• 2 fed hvidløg
• Frisk timian, gerne en hel del!
• 800-900 g jordskokker – skrællede, hvis suppen skal være meget hvid – ellers bare som de er
• Salt, peber
• 7 dl vand
• 2½ dl piskefløde – evt. mere

Pynt
• 4 jordskokker

• 1 citron – saft og reven skal
• 7-8 skiver chorizo eller ristet bacon

Fremgangsmåde:
Olie i stegegryde + løg og hvidløg i skiver, timian befriet for stilkene og jordskokker i grove stykker. Vend det rundt nogle gange. Salt og peber tilsættes sammen med vand. Lad det koge i 15-20 min.

Tilsæt så fløde, og lad det koge med 5 min.

Blend med stavblender.

Jordskokker, skåret i tynde, ikke for store skiver vendes i citronsaft + skal.

Suppen toppes med jordskokkeskiver og chorizo eller bacon i små stykker.

_ _ _

Jordskokkecreme med stegt laks og grønt – 4 pers.
• 400 g jordskokker i skiver

• 1-2 dl piskefløde
• Salt og peber
• 4 laksestykker
• Grønt – salat
• Persille

Fremgangsmåde:
Læg jordskokker i en gryde+ fløde. Bring i kog og så ned til lavt blus. Simrer, til de er møre.
Blend det hele – med stavblender i gryden og på blusset - med salt og peber, til det skummer.
Servér med laks, der er stegt kort tid hårdt, så langsomt på skindsiden, til den er næsten hvid, og så hårdt på den anden side 1 minut.

Serveres med kartofler, salat eller f.eks. kogt broccoli, gulerødder eller rosenkål.

Pyntes med hakket persille.

_ _ _
Jordskokker er de sære knudrede knolde, mange aldrig køber, fordi en hel del mennesker ikke aner, hvad de skal stille op med dem.

Og det er vel nok en skam, for de smager dejligt. Rå jordskokker er sprøde, nøddeagtige, søde og lidt metalagtige i smagen, kogte er milde og lidt som skovbund og hav. Et problem: man prutter mere af dem end af nogen anden grønsag, altså spis dem hjemme, og ikke til en fin middag!

Man skal ikke spise jordskokker for tit, for så er det ligesom fennikel: Dejligt, men ikke hver og hver anden dag, og ikke i for store mængder!

e-max.it: your social media marketing partner