En skøn og oplevelsesrig dag, fortæller træner Nicolai Degn. Alle de deltagende gymnaster leverede over det niveau, de plejer at vise - og kom hjem med fem medaljer til Rebild: tre guldmedaljer, én sølv og én bronze.

Dagen startede klokken 7.00 for nogle af os. hvor vi drog mod Randers, helt nøjagtigt Dronningborg hallen. 

Der startede vi med at mærke banerne til prøvespring, som vi skulle bruge i løbet af konkurrencen. 

Så gik konkurrencen i gang, og vores første ud af de 10 gymnaster (fem junior og fem senior gymnaster) skulle springe klokken 11.20. Derefter skulle resten i aktion efter en kort middagspause.

Vi fik alle gymnaster igennem på fremragende maner, og ud over den gode stemning og det høje humør der var blandt alle i hallen, var der også et fantastisk fællesskab og opbakning til alle i konkurrencen. 

Otte ud af vore 10 gymnaster kom i finalen i deres respektive grupper, hvor seks af dem både kom i finalen på måtte, men også i trampolin.

De to sidste gymnaster fik nogle utrolig flotte placeringer, som vi var meget stolte af, og de viste at de virkelig havde udviklet sig i år og gav den alt, hvad de kunne.

I finalen havde vi tre juniorer og fem seniorer. Ud af de otte var der fem, som fik medaljer med hjem, og de resterende tre fik placeringer lige uden for podiet. 

I det hele taget en fantastisk dag, hvor vi fik vist hvem ØH Kometerne er, og en dag vi som trænere er meget stolte af.

Af Nicolai Degn, træner ØHI Gymnastik

 

e-max.it: your social media marketing partner