AARESTRUP: Tirsdag den 15. januar er der nytårskoncert i Aarestrup kirke, hvor Filharmonisk Kor, Aalborg, synger et spændende og festligt nytårsprogram bestående af en række danske sange og kormusik af bl.a. Michael Bojesen og Edward Grieg.  

Filharmonisk Kor, der er Nordjyllands største kor, består af i alt ca. 60 sangere. Koret er knyttet til Aalborg Symfoniorkester/Musikkens Hus og har i hver sæson opgaver i denne forbindelse, ofte i samarbejde med andre af landsdelens kor. Men derudover synger koret også egne koncerter i kirker og koncertsale, hvor korets størrelse og repertoire er tilpasset sammenhængen.

I Aarestrup kirke medvirker ca. 30 af korets sangere under ledelse af korets dirigent Margrethe Thestrup Østergaard. 

Efter koncerten inviterer
Aarestrup Menighedsråd på et glas vin og et stykke kransekage i Aarestrup Forsamlingshus i anledning af det nye år.

e-max.it: your social media marketing partner