STØVRING: Der var sange og røverhistorier for alle pengene, da Danmarks nationaltroubadour gæstede STUBhuset.

Alene på scenen med sine to guitarer formåede Erik Grip denne lune torsdag aften, at omdanne Stubhuset til et ”visevers-hus” for en stund. Erik Grip har imponerende mange år på scenen, og han er stadigvæk bare sig selv - ægte og meget nærværende. Gennembruddet fik han i 1983 med sangen Velkommen i den grønne lund, men også sange som Åbent landskab og Rose skal vi danse har bidraget til hans store popularitet.  

I løbet af denne torsdag aften fik vi mange af de skønne sange, som Erik Grip har skrevet gennem årene – og så fik vi nogle af alle røverhistorier. Som Erik Grip med et smil i øjet sagde, så var det meste sågar også sandt. Første sæt handlede bl.a. om Frank Jæger, Benny Andersen, Poul Dissing og om Grundtvig og dennes tre koner. Sidstnævnte skrev et smukt bryllupsdigt til sin tredje og sidste kone, Marie,  Hvad er det min Marie, som Erik Grip har lavet en dejlig melodi til. Et bryllupsdigt med sætningerne: vi vil være hinanden som vi er – vi kan bære hinanden som vi er. 

I andet sæt fortalte Erik Grips om sin barndom, opvækst og sit liv som visesanger. Der var fx historier fra tiden i Tivoli’s Visevershuset med trioen Trip, Trap og Træsko, og fra den tid fik vi sangen Kom, kom til Klondike som har tekst af John Mogensen og som er den danske gendigtning af den engelske kulmine-arbejdersang ”Down In the Coalmine”. Der var historier om Erik Grips norske farmor, om Paul Simons fingerspil og om Rebildfesten med Harald Nielsen og Mie på første række. Og så var der alle de gode kendte sange, som vi alle kendte, følte os trygge ved og sang med på, herunder sangen ”Det var godt jeg traf dig” – og ja, hvor var det godt vi traf dig, Erik Grip, denne torsdag aften i Stubhuset. En mand og en guitar. Det var morsomt og det var rørende. 

Tekst: Helle Jørgensen - Foto: Heidi Randrup 

e-max.it: your social media marketing partner