Vægtkonsulent Bodil Cramer har siden i sommer kørt Sense Bootcamp for 37 dejlige lokale kvinder, der ønsker sig en lettere krop og sundere livsstil. 

- Da der var rigtig stor interesse for Sense ved seneste infomøde, har jeg besluttet, at lave endnu en bootcamp, så de, som ikke kom med sidst, har mulighed for at komme med denne gang. Jeg holder infomøde tirsdag d. 23. oktober i mødelokalet på Shell Motel og cafeteria, fortæller Bodil Cramer, og fortsætter:

- Selve bootcampen starter tirsdag den 30. oktober, og vi mødes hver anden uge frem til ultimo januar 2019. Så kommer alle godt gennem den normalt lidt udfordrende julemåned.

Bodil Cramer har selv kæmpet med yoyovægt siden hun var teenager. Alle kure sluttede med at tage det hele på igen, for hun lavede ikke sin livsstil om. Hun har de sidste over 15 år vejledt tusindvis af medlemmer, først inden for Vægtkonsulenterne frem til deres afslutning og nu hos Sense. Hun har sideløbende taget en uddannelse som vane- og overspisningscoach og er p.t. i gang med en uddannelse som mentor i mad- og psyke. Oprindeligt er hun socialformidler, så hun har arbejdet med mennesker hele livet. Det er en stor fornøjelse for hende at se så mange tilfredse og glade medlemmer. P.t. har hun hold i Aalborg, Aarhus og Skanderborg samt er onlinecoach.

Suzy Wengel er ophavskvinden bag Sense, som hun kører med stor støtte fra sin ægtefælle Jesper Wengel, som er professor ved Syddansk Universitet.

Hun har selv tabt sig 40 kilo og har holdt vægten efterfølgende. Ikke ved at sige nej tak til livets goder, men ved at vælge til og fra og spise fornuftigt og i de rette mængder.

I Sense spiser man efter et spisekassesystem med tre spisekasser hver dag. Der skal ligge grøntsager, protein, stivelse samt fedtstof på tallerkenen. Der er også plads til kage, chokolade og rødvin. 

e-max.it: your social media marketing partner