Rebild kommunale dagpleje ”Girafferne” har været på sommerudflugt i  Vedstedskovhus.

Torsdag den 28. juni var dagen, hvor man havde planlagt den årlige udflugt i legestuegruppen Girafferne. Vejrguderne havde sørget for flot solskinsvejr, så man kunne ikke have valgt en bedre dag at tage på sommerudflugt i.

Børnene blev udfordret ved at være i skoven/naturen og opleve glæden samt få stillet nysgerrigheden, fantasien og lysten til at eksperimentere i naturen.

Naturlegepladsen blev benyttet, så alle børn fik udfordret deres fantasi, og der var rum for vild leg. Inde i skoven fandt børnene en kæmpe edderkop, som var ét af dagens højdepunkterne.

Efter en lille lur, ankom forældrene til en kop kaffe og hygge med børnene, og de glade børn fortalte stolt om deres dag i skoven.

En dejlig dag i skoven sluttede.

e-max.it: your social media marketing partner