STØVRING: Et hyggeligt sommerstævne i Rebild Sportsrideklub er nu veloverstået. 

Solen tilsmilede det glade hestefolk, da de lørdag og søndag den 23.-24. juni stod klar på de tre baner i Rebild Sportsrideklub. Flagene var hejst, anlægget flot klargjort med blomster, ny flis på den ene dressurbane og sponserede spring stod klar på springbanen. Her var ryttere fra 39 forskellige klubber tilmeldt både spring og dressur, og det blev til imponerende 92 dressurstarter og 51 springstarter om lørdagen, samt 70 dressurstarter og 67 springstarter om søndagen. 

I blandt de mange startere var mere end 20 ryttere fra Rebild Sportsrideklub, og her må man sige, at klubbens dygtige ryttere fik markeret sig. Ved D-mesterskabet i dressur for heste var det hele to stærke hjemmebaneryttere, som var på podiet. Vinder af mesterskabet blev Mathilde Pedersen på Karenlunds Diva og på en 3. plads var Bolette Frøkjær-Jensen på Damsey’s Dancer. I Rebild Cuppen i dressur for heste blev det også til flotte REB placeringer, hvor Imke Oosterhof på Figaro fik en flot samlet 1. plads i LA, Mathilde Pedersen en samlet 3. plads i LA og Bolette Frøkjær-Jensen en samlet 2. plads i LC. 

Derudover fik Laura D. Mikkelsen på Campus og Tanja K. Stubberup på Bolero – Don Bell begge en 1. plads i LD%, Julie Reinau på Urlesco af Ålborgdal blev nr. 2 i LD%, og Tanja K. Stubberup på Vaincoeure VH Bloemenhof blev nr. 1 i LA3-5%. I spring fik Bastian Holm på Prins, Christine Zinck på Nordans Aurora, Celina Bak på Flintdales Eminent, Mia Christiansen på Niki og Emilie K. Broe på Clements Maximus en roset for en flot runde uden fejl. Sophia K. Langley på Bacardi og Sanne Holm på Ina fik begge en flot 1. plads i henholdsvis LB1* (85 cm.) og LD (90 cm.). 

Stort tillykke til jer alle sammen.

Begge dage blev der solgt Amerikansk lotteri, som lokale erhvervsfolk havde sponsoreret rigtig fine gevinster til. Klubben fik samlet ca. 3.000 kr. ind, og de kommer i puljen til renovering af vores slidte udendørs dressurbaner.

Et skønt stævne med højt humør, masser af besøgende og dejlige solskinstimer for både voksne og børn!

 

Rebild Sportsrideklub vil gerne sende en stor tak til nedenstående sponsorer, som alle var med til at gøre vores stævne d. 23. og 24. juni 2018 til en stor succes:

Autocentralen Støvring

Solhøj Blomster

Salon Brandt

Math Store

Salon Morina

Karly

Frisørstuen

Hair By Valsø

Klaus Holm

La Femme

Me & Eliza

Matas

Brillenyt

Slagter Carlsen

Wagner

Bog & Ide

Klinik for fodterapi

Footsteps

Bisgaard Vinhandel

Benefit

Mette Larsen Møller 

By OS

Asien Grill Cafe

Noah

Dansk Kosmetik Salg

Kop & Kande

Sevilla

Støvring Maskinforretning

Kinnerup Hesteartikler

Horze Aalborg

Happy Horse

Rid Bedre TV

Land & Fritid, Sørup

Kiropraktisk Center & Børneklinik, Brønderslev

Frisørhuset, Svenstrup

Spar, Suldrup

Restaurant Mona Lisa, Svenstrup

Maria´s Blomster, Svenstrup

Lund Thomsen, Svenstrup

KC Beauty v/ Karina Christiansen

Flere medlemmer af Rebild Sportsrideklub

 Anlægget var klargjort til stævnet.

 

e-max.it: your social media marketing partner