STØVRING: Andelsboligforeningen Blomstermarken er en rigtig energibevidst forening, de har i øjeblikket lige afsluttet tredje tiltag for at spare energi.

Første tiltag var i 2016 hvor man isatte nye pærer i de 29 gadelamper i området, de gamle kviksølvlamper blev udskiftet med nogle moderne LED pærer. En udgift på ca.9.000,-- kr. Men det viste sig at være en meget klog beslutning, idet besparelsen viste sig at være mellem 12.000 og 12.500 kr. om året. 

Andet tiltag var udskiftning af 85 udendørs lamper på husene og fælleshuset, de gamle lamper havde et forbrug på 20 W hver. De nye har et beskedent forbrug på 5 W, og har samtidig et moderne look. 

Tredje tiltag har man lige afsluttet. Det handler om udskiftning af cirkulationspumperne, i varmeanlæggene i alle 40 huse. De gamle pumper som har kørt i 13 år har gjort det godt, men de nye vil give en besparelse på 500 kr. pr. pumpe årligt. Denne besparelse vil komme de enkelte beboere til gode. Desuden får foreningen energitilskud for at udføre den energibesparende udskiftning. 

Endvidere har foreningen i sommeren 2017, indkøbt og opsat nyt afskærmning om skraldespandene af absolut vedligeholdelsesfrit materiale, for på den måde at spare på vedligeholdelsesudgifterne, men også for at få noget pænere udseende.   

I øvrigt udføres det praktiske arbejde af en gruppe, håndværkskyndige mænd, så udgifterne holdes på et overkommeligt niveau.

e-max.it: your social media marketing partner