Tirsdag den 29. maj havde Støvring Seniorer inviteret til udflugt til Vorgaard slot i Østvendsyssel.

130 deltagere i tre busser drog nord på ved middagstid, og nåede frem til slottet ved 13-tiden. Her stod guider parat til at vise rundt på slottet. I seks grupper blev man guidet rundt på slottet. Ud over at bese  de mange spændende kunstgenstande og imponerende malerier og gobeliner, fik man også en grundig orientering om slottets historie samt de forskellige ejeres historie - ja selv slottets spøgelse blev omtalt.

Godt fyldt op med de mange indtryk satte deltagerne kursen gennem et smukt forårslandskab til Dronninglund Hotel til en tiltrængt kaffepause, hvor snakken som sædvanlig gik livligt.

Herefter gik turen gennem Store Vildmose til Biersted Kro, hvor aftensmaden blev indtaget.

Hele turen blev gennemført i fint vejr, og klokken 20.30 nåede man Støvring - trætte og fyldt med mange gode indtryk efter en herlig eftermiddag.

 

e-max.it: your social media marketing partner