STØVRING: Den levende rumsterstang i Stubhuset torsdag aften var Søren Sko, der karakteriserede sig selv.

Han spillede ”stortromme” med højre fod på en kasse, venstre hånd betjente et rasle-æg og højre hånd en tamburin.
Samtidig lagde Søren Sko så sin skønne vokal ind over. Han var dermed en personificering af rumsterstangen og samtidig et bevis på, at mænd godt kan multitaske. Hvis nogen skulle have været i tvivl. Lunefuld, hyggelig, jordbunden og med en ualmindelig skøn stemme, så er Søren Sko vist beskrevet meget præcis. Selv kunne han lynhurtigt præsentere aftenens orkester, der ud over ham selv jo selvfølgelig bestod af makkeren gennem 30 år, Palle Torp, og charme-bøffen Morten Woods på guitar. Dermed er Søren Sko også i høj grad velflankeret.
For hvor er Palle Torp dog en blændende guitarist – og komponist: Han leverer musikken, Søren Sko leverer teksten, bortset fra på Loser’s Game, som svenske Mats Ronander har skrevet, og som Søren Sko beskrev som ”ikke én af de bedre” af deres sange. Sagt med lune, for den er én af de bedre. Én af de 16 udvalgte fra duoens otte albums, inklusive to opsamlings-albums. Repræsenteret denne torsdag i Stubhuset med flest fra On A Long Lonely Night (1990), opsamlingen Glorius Days (2007) og nyeste After Hours (2017) og så et par stykker fra Familiar Roads (1992).
Udlægget var Dreamer fra duoens seneste After Hours – en sang fra Søren til sin søn. Én af de stille, som Søren Sko kommenterede med: - Så bliver det ikke meget vildere end det her. Det havde han i princippet ret i: Det var på ingen måder vildt. Konceptet med en formidabel sanger og to superdygtige guitarister inviterer jo heller ikke ligefrem til bass-drum og dansen på bordene – men det opfylder lige netop dét, aftenens intenst lyttende publikum var kommet for at høre: Skønne vokaler, dejlige og iørefaldende melodier og hyggeligt samvær med tre gode kunstnere rammet ind i perfekt lyd, kreeret af lydmand Poul Stenstrup, der bestemt fortjener at blive nævnt.
Glade, muntre og positive 6:10, som man kan undres over ikke optræder oftere på spillelisterne i nationalradioen, var som fjerde sang i andet sæt den sidste af de nye. - Resten er noget gammelt lort, mente Søren Sko. Vi andre mente måske bare, at det ikke var det nyeste. Vi fik bare flere af de mange gode.
Imponerende, at de fortsat holder intensiteten og gejsten efter de mange, mange koncerter de har givet siden udgivelsen af After Hours efter seks års album-pause og diverse afstikkere af Søren Sko til andre projekter. Ikke fordi de ikke har spillet ind imellem, men de har spillet rigtig meget det seneste halvandet år. Hvor er det derfor dejligt, at de, fordi de kan lide det, serverer og leverer, som om koncerten i Stubhuset var én af de første på turen, og ikke blot én i en række af mange, mange. Både på scenen i en skøn, dejlig og rar koncert og bagefter i mødet med publikum. Hvilket punktum for Stubhusets forårssæson 2018.

Af Henrik Larsen

e-max.it: your social media marketing partner