STØVRING: Onsdag den 9. maj kunne fem af Rebilds kommunale dagplejere fejre den traditionelle dagplejedag.


Vejrguderne havde skænket dem et fantastisk solskinsvejr hele dagen. Der var ballonleg fra morgenstunden til stor begejstring,  og der var mange dejlige grin, mens børnene legede med balloner inde i FDF huset.
Der blev spist formiddags mad i det skønne naturområde. Op ad dagen blev der pustet med sæbebobler, spillet med bold, leget i huler og gået på line samt der blev bygget med Arla kasser. Her hjalp de større børn de mindre med at organisere legen og forklarem, hvordan man skulle gøre. Et samværd der skal opleves. Den pragtfulde location gjorde  det muligt at udforske naturen, og stille mange gode undrende spørgsmål.
”For at kunne nyde, skal man yde”. Sådan lyder et gammelt ordsprog. De mange børn var i hvert fald flittige til at hjælpe med at finde brænde, så der kunne laves bål. Intentionen var at vise børnene, at der skabes et helt unikt rum, når der tændes et bål. Da brændet var stablet og ilden havde fået fat, var det tid til dagens frokost. Denne bestod af pandekager lavet over bål – mums det smagte, for der blev spist mange.
Efter middagsluren var der kaffe på kanden til de forældre, der havde mulighed for det. Det var dejligt at se forældrene gav sig tid til, at høre om dagens forløb.
En fantastisk og lærerig dag for både børn og voksne med masser af dejligt solskin og skønne børn som var glade, trætte og... beskidte.

e-max.it: your social media marketing partner