STØVRING: Hvert år holder elevrådet på Støvring Gymnasium en temadag, hvor alle eleverne vælger sig ud på forskellige workshops og foredrag, der hver især har en relation til dagens overordnede tema. I år var temaet Tabuer.


Det hele løb af stablen fredag den 4. maj, og eleverne havde arrangeret en mangfoldighed af spændende individer, der hver især repræsenterede hver deres tabuområde. Der var alt fra foredrag om sexlegetøj, sugar dating og nynazisme til workshops, hvor eleverne prøvede kræfter med madlavning med hestekød, e-sport og provokationskunst.
For de mere naturviden-skabelige elever, var der oplæg om gensplejsning og kloning, og så var professor i psykologi Helmuth Nyborg på besøg for at fortælle om sin kontroversielle forskning i intelligensforskelle mellem køn og racer. Eleverne blev udfordret og provokeret til at tænke over tingene, og det var både tunge og lette tabuer, der blev taget op.
Hele dagen blev sluttet af med et brag, da komikeren Mikkel Klint Thorius kom og lavede stand-up for hele skolen. Som tak fik han en weekendpakke med diverse aggregater til en god weekend med kæresten.
Alt i alt en spændende, provokerende og lærerig dag.

Tekst af Lasse Skovsager Øster, 3.c.

Foto af Mikkel Østergaard Eriksen, 3.x

Thomas Wessberg, tidligere nynazist.

e-max.it: your social media marketing partner