STØVRING: Onsdag den 9. maj holdt Benedikte dagplejedag Hurlumhej i Støvring i sin have.


Temaet i år var natur, og  alle var ude hele dagen til forældrene kom og hentede til eftermiddagskaffe.
Man havde lavet sit eget helt specielle banner onsdagen før i legestuen. Der var håndaftryk og navn på alle i gruppen. Banneret blev hængt op i indkørslen, så forældrene rigtig kunne se, at det var en festdag.
Dagplejedagen bliver fejret over hele landet af dagplejere denne onsdag.
Børnene havde hver sin paptallerken med dobbeltklæbende tape. Så når de gik på opdagelse i naturen, kunne de sætte hvad det fandt på tallerkenen og lave deres eget fine naturbillede. Der blev rørt og snakket om de forskellige blomster og blade, farve – hvad hedder den – hvad sker der, når man rykker i den?
Der blev også fundet grene, sten, tomme sneglehuse og nødder. Det tomme sneglehus  fik vi en snak om hvor mon sneglen var taget hen? Men selvfølgelig som nogle børn med det samme sagde... ”den var taget hjem til sin mor”.
Til middag var der pølse og snobrød der var tilberedt over bålet. Bålet havde børnene hjulpet med at gøre klar.
Det blev en dejlig lærerig dag i naturen for både børn og voksne, og alle trængte til et bad, da dagen var omme.

Temaet var i år Natur, og børnene udmykkede hver en paptallerken med spændende ting, de fandt i haven.

e-max.it: your social media marketing partner