Ø. HORNUM: Torsdag den 12 april blev der igen afviklet et hyggeligt ”Vi Spiser sammen” arrangement i Øster Hornum Forsamlingshus.

Konceptet har nu fungeret i mere end et par år og man glæder sig over, at der stadig dukker nye op, som har lyst til at være med til arrangementet. Fællesspisning går i al sin enkelthed ud på at man spiser sammen, helt enkelt og helt hyggeligt. 

For at det kan afvikles effektivt, bliver der planlagt indkøb, borddækning, oprydning osv. og der er altid plads til flere hjælpere, både aftenen før og på selve dagen, hvor der bliver snittet, hakket og rørt i de store gryder og hvor maden skal serveres.  

Aftenens menu denne gang var kylling i karry med ris og salat, samt brownie med is og frugt til dessert, og menuen blev endnu engang rost af de mange spisende deltagere.

e-max.it: your social media marketing partner