Sønderup-, Suldrup-, Veggerby-, Støvring-, Gravlev og Sørup menighedsråd præsenterede i samarbejde med Ældre Sagen i Rebild:

Af Anette Fausing Thomsen

og Birgit August, Ældre Sagen
i Støvring/Nørager

 

Fra katolske sild til reformerede sild af Jens Østergaard

”Fjordens mand, fiskenes mand, Nibe Kaaglaugs mand, idrættens mand, børnenes mand og historiens mand”. Sådan præsenterede dagens tovholder Birgit August årets første foredragsholder.

En mere formel version af tusindkunstneren ser således ud: Jens Østergaard er født 3.8.44, - opvokset på Lundø, en halvø i Limfjorden, har været beskæftiget ved landbrug og fiskeri, og været lærer ved Nibe Skole 1969-2010. Gennem 50 år har han indsamlet og bearbejdet stof om jæger- og fiskebønder, skrevet bøger, artikler og har holdt og holder stadig mange foredrag. Jens Østergaard kom ikke alene men havde Knud Høirup med sig. Hans musik og sange supplerede den humoristiske tone og de morsomme anekdoter perfekt.

Efter foredragsholderen havde fortalt om sin barndom og ungdom, tilbød parret en sildebid af tørret sild og kirsebærvin til deltagerne. I flg. pålidelig kilde ville de mandlige deltagere føle sig som fyrige elskere bagefter.

Rent historisk knytter der sig en lang beretning om sildenes rejse fra Limfjorden til Lybeck og Rostock. Sildene spillede en afgørende rolle både økonomisk og politisk

Det interessante foredrag sluttede med forfatterens film I lyst og nød samt endnu en lystig sang fra Kurt Høirup. Jens Østergaard og hans spillemand høstede et stort og fortjent bifald.

Politiets opgave frem mod år 2020 - og vejen til direktørstolen.

Sådan lød Elsemette Cassøes titel på foredraget til højskoledagen den 24.j uni 2017, men den forhenværende politidirektør meldte afbud. I stedet mødte hendes efterfølger Anne Marie Roum Svendsen op.

Den tidligere chefanklager og nyudnævnte politidirektør præsenterede først sig selv: vokset op i Randers, jurist fra Aarhus Universitet, nu bosat i Aalborg på 12. år. Det er blevet til en stor sammenbragt familie med 4 børn. Trods mange opgaver på jobbet og i familien, sagde politidirektøren: ”Det var bare enormt skægt!”

Anne Marie Roum Svendsen fortalte om den omfattende strukturændring 1. maj 2017, blandt andet om nedlæggelse af flere nærpolitistationer i vores lokalsamfund og Nordjylland generelt. Politidirektøren forklarede, at vi lever i en anden tid med globale udfordringer som It-kriminalitet og terrorbekæmpelse, integration, bandekriminalitet samt andre prioriteringer fra politisk side.

Overordnet konkluderede Anne Marie Ryom Svendsen, at det handlede om tryghed og åbenhed om politiets arbejde og struktur. Den vigtigste opgave var, at politiet skulle komme, når borgerne ringede.

Foredraget tiltrak sig stor opmærksomhed samt høstede mange spørgsmål fra deltagerne.

Luthers Käthe og andre kvindfolk, af Pia Fris Laneth.

”Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem”. Sådan sagde Martin Luther før han blev gift med Kataharina von Bora. Han uddybede senere:

”At tjene kvinder som vil være herre i huset er ikke bare tungt, men også skammeligt. Kvinderne skal ikke herske over mændene, men over børn, får og æsler”. Luther betragtede mænd som herre i huset. Han blev som sagt klogere, da han blev i 1525 blev gift.

Kataharina, eller Käthe som hun blev kaldt, levede som nonne i kloster, hvor tidebønner, sang, taleforbud og undertiden pisk hørte med til dagens orden.

Selvom hun var i gartner- og apotekerlære samt lærte latin, var det ikke nok for den viljefaste kvinde. Inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken og de 95 teser i Wittenberg flygtede hun i 1523, sammen med ni andre nonner i en vogn med sildetønder under et dækken.

”Sikken et syn det må have været”, udbrød Pia Fris Laneth, ”ni bortløbne nonner, kronragede og formodentlig radmagre”.

Katharina klarede sig, selvom der var dødsstraf for flygtende nonner. Hun friede selv til Luther, for som hun sagde: ”Hvis jeg ikke kan blive gift med Martin Luther, så vil jeg hellere forblive ugift!”

De blev gift i 1523, og som tidligere munk og nonne havde ingen af dem seksuel erfaring. Til det skulle Käthe have sagt: ”Når en hest i stalden kan finde ud af det, så kan vi nok også”. De fik seks børn!

Som det jern af en kvinde som Käthe var, styrede hun suverænt den store husholdning i det gamle augustiner-kloster. Det omfattede landbrug, kvægavl, ølbrygning samt mad til Luthers mange studenter.

Da pesten hærgede, oprettede hun et hospice med personale og medicin.

Luther forandrede holdning til kvinder, og Katarina blev faktisk sin mands jævnbyrdige.

Han skrev således til en ven:” Der er ingen binding på jorden så sød, ej heller nogen adskillelse så bitter, som den der forekommer i et godt ægteskab”. Det banede vej for en gensidig respekt og kærlighed samt den holdning, at mand og kvinde er lige for Gud. Senere udviklede det sig til ligeret og blev baggrund for det skandinaviske skolesystem.

Pia Fris Laneth er prisbelønnet forfatter, journalist samt en munter og vidende fortæller, der fangede publikum og høstede mange smil og latter.

Poul Joakim Stender.

Folkekirkepræst Poul Joakim Stender: Mad og tro.

Poul Joakim Stender er kendt for sine meninger om, at nydelsen skal tilbage i folkekirken, samt som en af kirkens progressive og nytænkende præster. Han har arbejdet som feltpræst, som præst i den danske kirke i Los Angeles og arbejder nu som sognepræst i Kirke-Saaby og Kisserup.

Foredraget handlede om alliancen mellem om tre holdninger: ikke at udskyde livet, - mærke sanseligheden og nyde livsglæden. Med den sanselige kirke mener Poul Joachim Stender en kirke, hvor vi skal være kristne med vores krop. Sanserne i kirken har en rangorden: høre- og synssansen er de fine, og lugte- føle- og smagssansen er de dårlige. Sognepræsten er ikke enig!

Mad i kirken er et af Poul Eriks Stenders vigtige budskaber: ”Vi skal nyde at lave måltider og tage os tid til det”. Travlheden skal erstattes med langsomhed og højt sprog, dvs. smukke danske ord og ikke fladt sprog med mange engelske ord.

”Jeg er meget optaget af den sammenhæng, der er mellem køkken og kirke, mad og Gud”.

Bibelske fortællinger om mad i påsken, pinsen og jul er bibelhistorie og hører sammen med kristendommen. Mad er en måde at vise næstekærlighed på.”

Poul Erik Stender formanede os som pensionister, at vi trods alderen skal tage chancer og være nysgerrige, -ikke altid optræde som servicepersoner for vores unge familier, -men glæde os over mad og hele livet. Han fortalte med humor og engagement og høstede stort bifald.

”Jeg elsker det”

Som en rød tråd løber overskriften gennem foredraget Kant kaos og kærlighed af tv-kokken Claus Holm:- Jeg elsker mad. - Jeg elsker at tilgive andre. - Jeg elsker at udfordre. - Jeg elsker at udgive kogebøger. - Jeg elsker min kone. - Jeg elsker programmet Landmand søger kæreste.

Han er godmodigheden selv, når han kokkererer for seerne i ”Go’ morgen Danmark” og ”Grillfeber” på TV2. Desuden overbeviser han os om, at han er sårbar og meget sensitiv.

Claus Holm fik sit store folkelige gennembrud på TV2. Han er uddannet kok og arbejdede tidligere i den kendte restaurant Gaasen i Svendborg. Senere havde han sin egen cateringvirksomhed.

I dag holder han ofte foredrag, og er ansat i Coop og arbejder også i sin egen virksomhed Sans og samling, hvor han henvender sig til forbrugerne med fortælleglæde og sælger egne kogebøger.

For Claus Holm handler det om at træffe de rigtige valg, når det gælder vores mad. Det drejer sig om smagen og om være stolte over den mad vi laver, fordi den er frisk og velsmagende. Som forbrugere skal vi være kritiske og stille krav og være realistiske i forhold til vores sundhed.

Hele svadaen bliver udtrykt med stor talehastighed og tilsat ord, der fremhæver hans store kærlighed til mad samt mange gode og morsomme historier.

”Jeg har det fedeste job nu”, siger kokken, der har været stjernekok, folkekok og nu bare kok!

Deltagerne Suldrup fik en anderledes og festlig oplevelse.

”Dage og Kampe” + lidt fra udenrigsministertiden.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller holdt sæsonens sidste foredrag med baggrund i sin erindringsbog Dage og Kampe. Foredraget blev en flot mosaik af brikker fra barndommens blandet med brikker fra det politiske liv og udenrigsministertiden.

Per Stig Møller er født på Frederiksberg ind i en politikerfamilie. Hans forældre var tidligere medlemmer af Folketinget, finansminister Poul Møller og journalist Lis Møller. Per Stig Møller blev også politisk påvirket af sin farbror Aksel Møller, som var borgmester på Frederiksberg gennem mange år og som senere kom i folketinget og blev minister. Aksel Møller havde et valgsprog eller et motto, som lød således: ”Der er ikke et problem, der ikke er en løsning på, bare man tænker sig godt om.” Dette valgsprog/motto blev en ledetråd for Per Stig Møller i hans ungdom, og da han senere blev minister bar det også igennem, og han fortalte da også om forskellige politiske situationer, hvor mottoet blev en hjælp for ham som f.eks. Dalai Lamas besøg i København, Estland, Letlands og Litauens indlemmelse i EU i 1992, kulturkampen om Danmarks Radio osv.

Per Stig Møller er dog ikke blot politiker, men også litterat, dr. phil, og som sådan har han været ansat ved såvel Sorbonne i Paris og Københavns Universitet.

Han fortalte også om, hvordan ideen om spindoktorer opstod i Schlüters regering. Uffe Ellemann m.fl. havde foreslået, at man fik viceministre, hvortil Schlütter sagde: ”At det var da en udmærket ide, hvis man ikke selv kunne klare det!” Per stig Mølle fik selvsagt aldrig selv en viceminister!

Det var et meget interessant foredrag om en tid, som vi kender, og at se det gennem en tidligere udenrigsministers briller var var ekstra spændende.

Der blev lyttet intenst og ind imellem var der også plads til at trække på smilebåndet. Per Stig Møller fik et velfortjent bifald, og foredraget blev en flot afslutning på sæsonen.

 

e-max.it: your social media marketing partner