STØVRING: Den sidste dag i januar havde Centerrådet ved Mastruplund arrangeret underholdning med den folkekære sanger, Bo Young. 

Laila Baadsgård bød velkommen, hvorefter Bo Young begyndte at synge  skønne melodier, som mange af beboerne kunne synge med på.

Bo Young bevægede sig rundt blandt publikum, og nogle fik endda lov at synge sammen med ham.

Mellem sangene fortalte Bo Young om forskellige oplevelser han har haft sammen med sin far, Jodle Birge, bl.a. da de var på Wembley Arena og mødte Johnny Cash. 

I pausen havde køkkenet sørget for en lille forfriskning. Efter pausen fortsatte den festlige eftermiddag.

Det var nogle glade beboere, der vendte hjem til deres boenheder. Efterfølgende er der blevet talt meget om, hvor dejlig en eftermiddag det havde været. Mon ikke Bo Young snart kommer igen?

e-max.it: your social media marketing partner