SULDRUP: Lige straks får vi et glædelig besøg af en gruppe fra Hvam Harmonikaklub - fire personer har lovet at komme og underholde på Himmerlandshave.

Harmonikaklubben mødes hver mandag aften og øver deres samspil og flerstemmige spil - hvor musikglæden er i højsædet. Den første mandag i måneden kalder de sammen til sangaften i Hvam, hvor en stor flok mennesker mødes og får rørt deres sangstemmer. Ligeledes er de ofte rundt på egnens ældrecentre og underholde med festlig og glad musik. 

Når Harmonikaklubben kommer på Himmerlandshave, vil det forme sig som en ønskekoncert ud fra et medbragt sanghæfte, med mange af de gode gamle klassiske sange og melodier, som deltagerne af eftermiddagen, kan ønske sunget. Ind imellem fællessangene, vil Harmonikaklubben spille nogle af deres bedste numre - og måske bliver dette krydret med en god historie. Så mød endelig op til en hyggelig eftermiddag, og vær med til at synge og opfriske gode gamle melodier. Musik og sang skaber glæde. 

Som sædvanlig er der et bankospil om måneden, - med gode gevinster og hyggeligt samvær, der bliver også serveret kaffe, for dem der ønsker dette, der er ingen tilmelding - bare mød op.

Traditionen tro er der også fastelavnsfest med tøndeslagning og kåring af kattekonge. Til at ledsage dette sceneri er vi heldige med, at Bente Gade vil gøre det festlig og fornøjelig med sin harmonika. Dagen vil sikkert også inspirere til at få sunget nogle af årstidens dejlige sange.

Men årsagen til at man slår katten af tønden, er et symbol på ondskab og ved at slå den ihjel i tønden, som man gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man.

e-max.it: your social media marketing partner